Fredagens aviser med Genmab, B&O og Pandora

Udgivet den 21-12-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

GENMAB MENER DARZALEX FYLDER FOR MEGET HOS INVESTORERNE

Genmabs topchef, Jan van de Winkel, mener, at investorerne kigger for meget på kræftmidlet Darzalex og glemmer pipelinen, når de vurderer biotekselskabets værdi. (Forside, side 6-7)

DANICA HOLDER FAST I STRATEGI TRODS SKUFFENDE AFKASTÅR

I Danica Pension er de ærgerlige over afkastet i år, men Jesper Langmack fra Danicas investeringsteam mener, strategien er rigtig. Afkastet bør være bedre i 2019, siger ekspert. (Side 8)

AARSLEFF OVERGÅR FORVENTNINGERNE TIL OMSÆTNING OG AKTIEN STIGER

Årets omsætning i Aarsleff oversteg alle forventninger, men resultatet skuffede lidt. Aarsleffs egne forventninger til det kommende år er langt fra udtryk for store armbevægelser. (Side 9)

STORBANKER HAR SIKRET FORMUE I KONKURSTRUET FÆTTER BR

Bankkonsortiet bag Fætter BR-ejeren Top-Toy tog i marts pant i legetøjskædens varelager og står dermed forrest i køen ved et kollaps. (Side 10)

B&O'S AKTIEKURS I FRIT FALD

Investorerne straffede B&O hårdt, efter selskabet overraskede med en nedjustering. "Vi er selvfølgelig ikke tilfredse", siger topchef Henrik Clausen. (Side 12)

OMSÆTNING EKSPLODERER HOS FYNSK ROBOTKOMET

Mobile Industrial Robots kunder er begyndt at købe selskabets robotter i større antal, så toplinjen er vokset over 150 pct. til 200 mio. kr. i år. (Side 14)

SLØV START I NY INVESTERINGSFOND

Bankinvest annoncerede i september oprettelsen af en fond på 800 mio. kr. I dag er der dog kun lidt under 100 mio. kr. i kassen. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

B&O-NEDJUSTERING UDLØSER ALVORLIGE KLØ TIL AKTIEKURSEN

Er Bang & Olufsen tilbage til fortidens kriseår, eller er en nedjustering onsdag aften blot et bump på vejen? Aktiemarkedet er bekymret og sender B&O-aktien ned med over 30 pct. Storaktionæren ATP er skuffet, men bakker dog op om ledelsen. (Forside, side 6)

ANHOLDTE I HVIDVASKSAG VAR TÆT PÅ SUSPEKTE BAGMÆND

De ti anholdte i skandalen om hvidvask i Danske Bank var alle tæt på kunderne bag de mistænkelige pengestrømme gennem Danske Banks estiske filial. Blandt andet var nogle af de anholdte rådgivere for selskaber med relation til regimet i Aserbajdsjan og Putin-familien. (Side 11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

B&O-AKTIEN SKÅRET I SMÅSTYKKER

Henrik Clausen overtog posten som koncernchef i Bang & Olufsen i foråret 2016 og har honoreret kravet om lønsom vækst. Men torsdag faldt børskursen mere end 34 pct. oven på en nedjustering af forventningerne til årets salg. Det er det største fald på en enkelt dag i selskabets historie. (Forside, side 6-7)

PANDORAS JAGT PÅ EN NY TOPCHEF TRÆKKER UD

Den børsnoterede smykkekoncern udpeger nye medlemmer til bestyrelsen, mens den fortsat leder efter en administrerende direktør. (Side 4-5)

JUTLANDER BANK FIK FLERE PÅBUD

Jutlander Bank fik flere påbud fra Finanstilsynet efter kraftig udlånsvækst. Banken har været for ivrig efter at låne ud til andelshavere og boligprojekter, vurderer tilsynet. (Side 5)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned
09:10 Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal
09:01 Nordea ser solid fremgang for dansk økonomi og spår lavere renter
08:50 Zealand Pharma får gevaldigt kursmålsløft hos Nordea
08:43 Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start efter amerikansk vending
08:31 DSV OVERBLIK Q1: Lavere priser på fragt rammer driftsindtjeningen
08:25 DSV-aktien kan falde lidt fra start men positivt med stigende volumener og markedsandele
08:23 Carlsbergs store hollandske rival vokser mere end ventet