Fredagens internationale avisuddrag med IMF, GM og Amazon

Udgivet den 25-07-2014  |  kl. 07:08  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

IMF SKÆRER I GLOBAL VÆKSTUDSIGT FOR 2014

Den internationale valutafond, IMF, har trimmet sit globale vækstskøn for 2014 fra 3,7 pct. til 3,4 pct., efter et særdeles sløvt første kvartal i USA samt svaghed i de store udviklingsmarkeder. (IMF SLICES GLOBAL GROWTH FORECASTS FOR 2014)

MORGAN STANLEY BETALER 275 MIO. DOLLAR STOR BØDE TIL MYNDIGHEDER

Den amerikanske storbank Morgan Stanley har indgået et forlig til 275 mio. dollar med det amerikanske børstilsyn, SEC, som bod for missalg af realkreditaktiver op til den finansielle krise i 2007. (MORGAN STANLEY PAYS $275M TO SETTLE SEC MORTGAGE SECURITIES CASE)

AMAZON I KURSDYK EFTER VOKSENDE TAB

Aktierne i internetgiganten Amazon dykkede næsten 10 pct. torsdag, efter at selskabets regnskab for andet kvartal viste et dundrende underskud som følge af store investeringer i cloud computing, der også har ført til forventninger om endnu et underskud i tredje kvartal. (AMAZON DIVES AFTER LOSSES BLOW OUT)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

GM'S OVERSKUD FALDER MED 80 PCT. PÅ GENKALDELSER

Bilproducenten GM er hårdt ramt af de sikkerhedsgenkaldelser af biler, der er blevet gennemført indtil videre i år. Den Detroit-baserede virksomhed har mistet 2,5 mia. dollar på den konto, hvilket har ført til en markant nedgang i overskuddet, der falder med 80 pct. til 278 mio. dollar. (GM'S PROFIT, HIT BY RECALLS, TUMBLES 80%)

EX-TOPCHEF I BANK ESPÍRITO SANTO TILBAGEHOLDT PÅ MISTANKE OM HVIDVASKNING

Problemerne i det ombruste portugisiske konglomerat Espírito Santo International, intensiverede torsdag, da en af gruppens topchefer, tidligere chef for Banco Espírito Santo, Ricardo Salgado, blev tilbageholdt på mistanke om hvidvask af penge. (EX-BANCO ESPÍRITO SANTO HEAD DETAINED UNDER MONEY LAUNDERING INVESTIGATION)

NYE BANKREGLER VIL GØRE DET SVÆRERE AT SAMMENLIGNE BANKER

Nye regler for hvordan dårlige lån skal angives og hvor hurtigt, der skal sættes penge til side til misligeholdte lån, i IASBs revisionregler, vil gøre det sværere at sammenligne amerikanske banker, hvor reglerne vil være uændret, med resten af verdens banker. (BANKS OUTSIDE U.S. GET NEW RULES ON ACCOUNTING FOR BAD LOANS)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

IMF FORUDSER BRITISK BNP VÆKST PÅ 3,2 PCT. VED ÅRETS AFSLUTNING

IMF har løftet sine udsigter for væksten i britisk økonomi, samtidig med, at udsigterne for resten af verden er blevet justeret nedad. Det er anden gang i år, at udsigterne for Storbritanniens økonomi er blevet justeret. (IMF PREDICTS BRITAIN'S GDP GROWTH RATE WILL SURGE TO 3,2% BY YEAR END)

LLOYDS RISIKERER BÅDE PÅ OP TIL 300 MIO. PUND FOR LIBOR-MANIPULATION

Den britiske storbank Lloyds Banking Group ser ud til at blive den seneste bank, der bliver straffet af de britiske finansielle myndigheder. Angiveligt er banken på nippet til at blive idømt at betale mellem 200 og 300 mio. pund for sin involvering i skandalen om manipulation med LIBOR-renten. (LLOYDS BANKING GROUP FACES FINE OF UP TO £300M OVER LIBOR RIGGING)

CARILLION OG BALFOUR BEATTY I FUSIONSFORHANDLINGER TIL 3 MIA. PUND

En 3 mia. pund stor anlægs- og servicegigant kan blive skabt ved en muligt forestående fusion mellem britiske Carillion og Balfour Beatty, der har annonceret, at de er i fusionsforhandlinger. (BALFOUR BEATTY AND CARILLION IN £3BN MERGER TALKS)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned
09:21 Bavarian-kursmål sættes op hos Nykredit
09:10 Carlsbergs kursmål sættes op til 1000 kr. hos Nykredit
08:59 Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart
08:52 NKT-topchef ser tilbage på bemærkelsesværdigt 2024: Resultater mildt sagt tilfredsstillende