Fredagens obligationer: Renten sluttede ugen med lille plus

Udgivet den 15-02-2019  |  kl. 17:00  |  

Renten på det toneangivende danske statspapir med udløb i 2027 steg fredag til knap 0,02 pct., hvilket var knap 1 basispoint højere end ved børslukning torsdag.

Omtrent samme udvikling sås i statspapirer med tilsvarende løbetid i Storbritannien og Frankrig, mens udviklingen var mere behersket for det tiårige tyske statspapir.

Fredagens slutniveau er på linje med niveauet, da de danske handlere gik på weekend i sidste uge. Her tog den tiårige rente et dyk på 3 basispoint og endte rekordlavt.

I løbet af fredagen fik investorerne flere input fra den anden side af Atlanten at handle på, idet der kom flere amerikanske nøgletal, herunder Michigan-indekset for februar.

Forbrugertillidsindikatoren steg i februar til 95,5 fra 91,2 måneden før ifølge den foreløbige opgørelse. Det var bedre end ventet blandt økonomerne adspurgt af Bloomberg News, der blot havde set en fremgang til 93,7.

Derudover kom der også tal for erhvervstilliden i New York-regionen i februar målt ved Empire Manufacturing-indekset samt tal for industriproduktionen i januar.

Hvor sidstnævnte skuffede økonomerne med et fald på 0,6 pct. mod en ventet stigning på 0,1 pct., overraskede erhvervstilliden positivt. Den steg i februar til 8,8 fra 3,9 måneden før. Økonomerne havde estimeret en stigning til 7,0.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder