Fredagens obligationer: Renten strøg til vejrs oven på USA-tal

Udgivet den 13-09-2019  |  kl. 17:03  |  

Der var store rentestigninger på det danske obligationsmarked fredag, hvor renten på den tiårige danske statsobligation steg 12 basispoint til minus 0,42 pct. Det er 19 basispoint mere, end da de danske handlere gik på weekend sidste uge.

Renten satte fredag turbo på den moderate stigning på 1 basispoint, der kom torsdag, efter at Den Europæiske Centralbank helt som ventet sænkede indskudsrenten til minus 0,50 pct., hvilket fik Nationalbanken til at sænke renten i samme størrelse.

ECB annoncerede også et månedligt støtteopkøb af statsobligationer fra 1. november på 20 mia. euro, ligesom der blev lagt op til differentierede indskudsrenter, som skal skærme bankerne for lidt af effekten fra den negative rente.

I løbet af eftermiddagen kom der nøgletal fra USA, der fik sat yderligere fart i rentestigningerne. Særligt efter at det foreløbige tillidsindeks fra University of Michigan var højere end ventet, var der danske rentestigninger.

Indekset voksede i september til 92,0 fra 89,9 måneden forinden. Der var ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en fremgang til indeks 90,8.

Der kom fredag også tal for det amerikanske detailsalg, der steg 0,4 pct. på månedsbasis i august, hvilket var mere end ventet blandt analytikerne. De havde ventet en stigning på 0,2 pct. i forhold til måneden.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder