Fredagens obligationer: Uændret rente på dagen - rentehop for ugen

Udgivet den 12-01-2018  |  kl. 17:04  |  

Handlen på det danske obligationsmarked var fredag stille efter et renteløft torsdag. Amerikanske tal bevægede renten lidt midt på eftermiddagen, men slutfacit var en uændret rente.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte i 0,58 pct., som også var torsdagens slutniveau. Renten var kortvarigt oppe i 0,60 pct. efter nøgletal fra USA klokken 14.30. Siden sidste fredag er renten steget 8 basispoint.

Udsigten til en stramning af pengepolitikken hos Den Europæiske Centralbank (ECB) senere i år fik torsdag renten på den tiårige statsobligation til at stige 4 basispoint.

Styrelsesrådet vil sandsynligvis gradvist ændre kommunikationen i 2018, hvis vækst og inflation udvikler sig som ventet.

- Mens det ikke kan overraske mange, at et bedre økonomisk billede vil blive anerkendt af ECB, så er det formuleringen om, at flere elementer af pengepolitikken kan blive revurderet i starten af 2018, som har fanget markedernes opmærksomhed, vurderer seniorstrateg Nicolas Tousgaard fra Bankinvest.

AMERIKANSKE TAL BRAGTE LIDT BEVÆGELSE

Senere fredag rykkede renten lidt oven på amerikanske tal for detailsalg og inflation, men bevægelserne gik i sig selv igen.

Kerneinflationen i USA steg 1,8 pct. mod ventet 1,7 pct. i december.

- Inflationen i december var højere end ventet, og det understøtter i høj grad vores forventning om, at Fed hæver renten igen på rentemødet i marts, skriver chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank i en kommentar.

Også Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, venter en snarlig renteforhøjelse i USA.

Tal for detailsalget viste en mindre stigning end ventet.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
22:56:02

 
0,06%
 
16:50:01

 
0,00%
 
22:56:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder