Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA

Udgivet den 28-06-2024  |  kl. 17:00  |  

Små tidlige rentestigninger på det danske obligationsmarked fredag blev stort set udvisket ud på eftermiddagen, da markedsdeltagerne blev bekræftet i, at inflationen i USA er på vej ned.

Men i løbet af den sidste times handel trak renterne igen højere.

Inden de amerikanske inflationstal var renten på den tiårige danske statsobligation steget 4 basispoint til 2,50 pct., men efterfølgende blev renten presset tilbage i 2,46 pct. - før den igen vendte snuden opad og endte i 2,51 pct. svarende til en stigning over dagen på 5 basispoint.

Fredag i sidste uge sluttede renten på papiret i 2,45 pct.

Eftermiddagens bevægelser blev sat i gang af den amerikanske centralbanks foretrukne inflationstal, som viste et fald i kerneinflationen til 2,6 pct. på årsbasis fra 2,8 pct. i april.

Et andet nøgletal viste desuden en mindre stigning i det amerikanske privatforbrug end ventet, og det er sammen med inflationstallene med til at styrke troen på, at der kan komme to rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i år.

Det giver lavere renter, konstaterer chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit.

- Det går den rigtige vej med inflationen i USA, og det bekræfter tallene i dag, hvor også månedsstigningen i den del af økonomien, der har med service at gøre, også falder. Netop inflationen, der stammer fra serviceerhvervene, har længe været en sten i skoen, og nu er der mere, der peger i den rigtige retning her også. Det giver centralbanken mere manøvrerum til at sætte renterne ned, skriver han i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank