Freetrailer havde pæn udlejningsvækst i tredje kvartal
Freetrailer oplevede en pæn tocifret vækst i antallet af udlejninger i sit tredje kvartal af 2023/24.
Det oplyser selskabet i en handelsopdatering.
I perioden januar til marts kunne Freetrailer notere 287.222 udlejninger. Det er en fremgang på 46,8 pct.
Freetrailer slog samtidig udlejningsrekord i marts, hvor antallet af udlejninger nåede op på 114.458 udlejninger.
- Baggrunden for den markante vækst i antallet af udlejninger sker som følge af et optimeret produktmix samt styrkelse af serviceteamet, forklarer Freetrailer i meddelelsen.
Antallet af udlejningsenheder voksede i perioden 46,5 pct. til 4681 sammenlignet med samme periode et år før. Det er forventningen, at antallet af udlejningsenheder vil stige til 4750 inden udgangen af juni.
Freetrailer, der er noteret på den svenske børs Spotlight, stiger tirsdag 6,1 pct. til 38,20 kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Spotlight❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›