G4S: Myndigheder overtager fængselsdrift i Birmingham - aktien falder

Udgivet den 20-08-2018  |  kl. 09:09  |  
Arkiv: Foto

Vagt- og serviceselskabet G4S er i modvind fra åbningen af det danske aktiemarked mandag, efter at selskabet har måttet se sig overtrumfet af myndighederne i forbindelse med driften af et fængsel i Englands næststørste by, Birmingham.

Ifølge en meddelelse på G4S' hjemmeside er det britiske justitsministerium trådt til og vil midlertidigt styre driften af fængslet, der ellers drives af sikkerhedsselskabet.

Overtagelsen sker i foreløbig seks måneder, fremgår det af meddelelsen, og udviklingen sker, efter at der har været store problemer med vold mod både vagter og andre fanger i fængslet i Birmingham.

- Fangernes og fængselspersonalets sikkerhed og velbefindende er en nøgleprioritet for os, og vi byder tiltaget og muligheden for at samarbejde med justitsministeriet for med det samme at tage hånd om problemerne i fængslet velkommen, siger Jerry Petherick, der er leder for G4S' afdeling for fængselsdrift, i meddelelsen.

Investorerne ser knap så positivt på nyheden. Den danske notering af G4S falder således med 1,9 pct. til 20,54 kr. i mandagens tidlige handel.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder