G4S: UBS mindsker stemmeandele - to har øget

Udgivet den 08-03-2021  |  kl. 16:41  |  
G4S

Mens to andre storaktionærer har øget deres stemmeandele i det dansk-britiske sikringsselskab G4S, har den schweiziske storbank UBS omvendt nedbragt sin andel.

Det fremgår af en storaktionærmeddelelse fra G4S.

UBS har nu 5,72 pct. af stemmerne mod tidligere 6,88 pct., mens Goldman Sachs omvendt har øget til 6,29 pct. fra 5,91 pct.

Franske Société Générale justerede onsdag i sidste uge sin andel i G4S til nu 6,02 pct. af stemmerne mod tidligere 5,10 pct.

Det sker efter en netop overstået budrunde på ejerskabet af G4S. Her afgav Allied Universal det højeste bud med 245 pence per aktie mod Gardaworlds 235 pence per aktie.

Ingen af de to selskaber har efterfølgende ønsket at forhøje buddet.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Major Shareholder❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder