G7-lederne samlede tropperne men løste ikke handelskrise

Udgivet den 11-06-2018  |  kl. 06:34  |  

Samtlige syv ledere i G7-gruppen har underskrevet et fælles slutdokument efter to dages topmøde i Canada.

Det meddeler den canadiske premierminister, Justin Trudeau.

Mødet har ellers været præget af uoverensstemmelser på handelsområdet, efter at USA har indført told på visse varer.

Inden mødet har den amerikanske præsident, Donald Trump, langet ud efter det ene G7-land efter det andet på Twitter. På mødet fik han svar på tiltale, og temperaturen i mødelokalerne var ind imellem høj, siger embedsmænd.

I sluterklæringen hedder det blandt andet, at de syv lande "anerkender, at fri, fair og handel til gensidig gavn er motor for vækst og job".

De syv landes ledere har endvidere skrevet under på, at de vil bestræbe sig på at reducere handelsbarrierer og statsstøtte.

De lover også at arbejde sammen om at styrke de gældende, internationale regler for handel og udvikle nye regler på de områder, hvor det er nødvendigt for at sikre lige vilkår, står der i erklæringen.

Striden med USA om den told, som Trump har indført, lader dog ikke til at være løst.

Trump selv forlod G7-topmødet før tid for at koncentrere sig om det kommende møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Men inden sin afgang gav den amerikanske leder de øvrige lande en advarsel: Hvis de svarer igen på USA's forhøjede told med deres egen straftold, kan de blive udelukket fra det amerikanske marked, skriver flere nyhedsbureauer.

Tidligere lørdag sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at selv om landene er enige om en erklæring på handelsområdet, "løser det ikke alt".

- Så det er klart, at vi fortsætter arbejdet i de kommende uger og måneder, sagde Macron.

/ritzau/Reuters

Ritzau

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder