GE vil åbne fabrik for havvindmøller i Kina

Udgivet den 12-07-2019  |  kl. 21:47  |  

Amerikanske GE Renewable Energy, der er en stor konkurrent til selskaber som Vestas, MHI Vestas og Siemens Gamesa, vil åbne en ny fabrik for havvindmøller i Kina.

Fabrikken kommer til at ligge i den kinesiske by Jieyang, og i løbet af andet halvår af 2021 vil fabrikken være klar til at producere den store 12 megawatt-havvindmølle, der går under navnet Haliade-X. Det skriver branchemediet Recharge.

Derudover har GE også planer om at oprette et drifts- og udviklingscenter i den kinesiske storby Guangzhou, og forventningerne til det kinesiske marked for havvind er også store hos det amerikanske selskab.

- Kina er klar til at blive et af verdens største havvindmarkeder, siger John Lavelle, der er direktør for havvindforretningen hos GE, til Recharge.

- Vores Haliade-X vil bringe værdi til vores kunder i regionen. Vores nye fabrik i Jieyang og drifts- og udviklingscentret i Guangzhou vil sætte os i en bedre position i denne hurtigtvoksende industri og bidrage til at møde Kinas voksende ambitioner for havvind, fortsætter han.

Ifølge branchemediet lancerede Kina sin første udbudsrunde for havvind med et element af priskonkurrence tidligere i juli. Det drejer sig om retten til at udvikle et projekt på 200 megawatt ud for kysten ved Shanghai.

GE's kommende fabrik i Kina skal efter planen levere til projekter i Asien, mens selskabets fabrikker i Frankrig vil stå for leveringerne til "alle andre internationale projekter".

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,23%
 
18:47:01

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder