Genmab FY: Ser salg af Darzalex på 3 mia. dollar næste år

Udgivet den 20-02-2019  |  kl. 17:28  |  

Genmabs middel mod knoglemarvskræft, Darzalex, vil nå en omsætning på 3 mia. dollar i 2019.

Det fremgår af selskabets forventninger i årsregnskabet for 2018.

Netop salgsforventningerne til Darzalex mod knoglemarvskræft er imødeset med spænding af analytikerne, der også har sat næsen op efter stærk vækst i år.

I forhold til 2018 vil der være tale om en fremgang på næsten 50 pct. fra 2025 mio. dollar.

Forventningen ligger på linje med analytikerestimater indsamlet og beregnet af Genmab selv. Analytikerne havde inden regnskabet sat næsen op efter et salg af Darzalex på 2954 mio. dollar.

Janssens salg vil give Genmab, der modtager royalties af salget, en indtægt på omkring 2685 mio. kr., viser prognosen. Royaltyindtægten ligger lavere end de 2820 mio. kr., som analytikerne havde forudset ifølge Genmab.

Genmab venter desuden et driftsresultat på 2000 mio. kr. mod analytikernes estimat på 1807 mio. kr.

Omsætningen ses lande på 4600. mio. kr. - eller noget over konsensus på 3857 mio. kr.

Salgsprognosen inkluderer milepælsbetalinger på 1500 mio. kr. relateret til forventninger om, at salget af Darzalex passerer både 2,5 mia. dollar og 3 mia. dollar.

Genmabs forventninger til omkostningerne er på 2600 mio. kr. næste år, eller en pæn bid over analytikerestimatet på 2050 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal