Genmab: Partner indstiller markedsføring af Arzerra i CLL uden for USA

Udgivet den 22-01-2018  |  kl. 08:24  |  
Arkiv: Foto

Genmabs partner Novartis har til hensigt at indstille den kommercielle markedsføring af kræftmidlet Arzerra til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi, CLL, uden for USA. I den forbindelse modtager Genmab 50 mio. dollar fra Novartis som kompensation for tabte potentielle milepæle og royalties.

I stedet for normal markedsføring vil Novartis arbejde på at sikre gratis adgang til Arzerra via særlige patientprogrammer, hvor læger rekvirerer tilladelse til at udlevere midlet til patienter på individuel basis - de såkaldte "compassionate use-programmer".

- Novartis' intention om at overføre Arzerra til "compassionate use-programmer" i markeder uden fra USA afspejler det faktum, at der er kommet mange nye lægemidler til behandling af CLL inden for de seneste fem år, og at der lavt antal patienter, som bruger Arzerra uden for det amerikanske marked, siger administrerende direktør i Genmab Jan van de Winkel i en kommentar.

Genmab vil fortsat modtage royalties af Novartis' nettosalg af Arzerra i USA.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder