Genmab/Sydbank: Darzalex-salg faldt underliggende i oktober i USA

Udgivet den 21-11-2018  |  kl. 09:02  |  
Arkiv: Foto

Mens salget af Genmabs kræftmiddel Darzalex satte rekord i oktober målt i faktiske tal, så var der tale om en lille beskeden tilbagegang i salget fra september, når der tages højde for antallet af arbejdsdage.

Det konstaterer Sydbank på baggrund af salgsstatistikken, der viser et salg af Darzalex mod knoglemarvskræft på 127,5 mio. dollar i USA i oktober. I september var salget på 114,3 mio. dollar.

Data er indsamlet af det amerikanske analysehus Symphony Health og dækker over salget via institutionelle salgskanaler til blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

Tallene er bruttotal og tager altså ikke højde for eventuelle rabatter, men de kan bruges som et pejlemærke for salget i USA, der med afstand er det vigtigste marked for Darzalex.

- Jeg tror ikke, at vi vil se en større kursreaktion. Det hænger også sammen med, at vi i går fik nye data fra Maia-studiet, og jeg tror mere, at fokus vil være på det, frem for de her tal i dag, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

I årets første ni måneder af 2018 har det samlede Darzalex-salg været på 1441 mio. dollar på verdensplan, heraf 880 mio. dollar i USA. Symphony Healths tal viser derimod et bruttosalg på 991 mio. dollar i årets første ni måneder i USA.

Genmab fastholdt i sidste uge forventningerne om et Darzalex-salg på 2-2,3 mia. dollar.

VENTER SALG I NEDRE ENDE AF INTERVAL

I Sydbank venter Søren Løntoft Hansen stadig, at Genmab lander i den nedre del af intervallet. Inden regnskabet for tredje kvartal estimerede analytikere ligeledes et salg i den nedre ende på 2101 mio. dollar i år, viser estimater indsamlet af Genmab selv.

Det er Genmabs partner Janssen, der står for selve salget af Darzalex, og Genmab modtager blot royalties eller procenter af salget. Genmab venter, at selskabets egne indtægter fra Darzalex-salget vil løbe op i 1750 mio. kr. i år.

Aktien i Genmab lukkede tirsdag 4,5 pct. højere i 970 kr. efter offentliggørelsen af flere detaljer fra det såkaldte Maia-studie med kræftmidlet Darzalex, der viste nogle opløftende responsrater hos de undersøgte patienter.

Studiet undersøgte Darzalex i kombination med kræftmidlet Revlimid og hormonpræparatet Dexamethason, som i dag er lægernes førstevalg til patienter med knoglemarvskræft i USA.

Tallet for komplette responser, der er et udtryk for, at kræften er meget lidt synlig i patienterne, viste i gruppen, hvor Darzalex var inkluderet i behandlingen, 47,6 pct. mod 24,7 pct. i gruppen af patienter, der blot modtog Revlimid og Dexamethason.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder