GN Audio lancerer nyt forbrugerprodukt og opdatering til forgænger

Udgivet den 22-09-2020  |  kl. 15:00  |  
Arkiv: Foto

GN's headsetdivision, GN Audio, er klar med en ny generation af sine true wireless-høretelefoner til forbrugersegmentet.

Jabra Elite 85t-earbuds vil være tilgængelig hos udvalgte forhandlere fra november i år til den vejledende pris på 229 euro i Europa og 229 dollar i USA.

De nye høretelefoner leveres med GN Audios nye digitale Active Noice Cancellation-teknologi (ANC), som kan indstilles i forskellige trin fra fuld støjreduktion til helt åben hørelse.

Samtidig tilbyder GN Audio også en gratis opdatering til forgængeren, Jabra Elite 75t-høretelefonerne, der dermed også kan tilbydes den nye ANC-teknologi.

Jabra Elite 75t kan i øvrigt også købes i en ny udgave med støjreduktionsteknologien fra oktober, oplyser GN Audio.

Det nye Jabra Elite 85t vil have en batteritid på fem en halv time med ANC slået til, og batteritiden udvides til 25 timer ved brug af den trådløse opladningsstation.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder