GN/Kepler: Skruer en smule op for kursmålet

Udgivet den 28-06-2018  |  kl. 07:43  |  

Finanshuset Kepler Cheuvreux sætter det langsigtede kursmål for aktien i GN Store Nord op til 236 kr. fra 218 kr.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

I samme omgang gentages anbefalingen "reducer".

Kepler valgte at sætte anbefalingen en tand ned i maj i forbindelse med, at den danske headset- og høreapparatkoncern offentliggjorde regnskab for første kvartal. I samme omgang blev kursmålet sat ned til de 218 kr. fra 225 kr. Men nu er tonerne blevet en smule mere positive igen.

GN Store Nord steg 1,0 pct. onsdag til 291,90 kr.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder