Goldman Sachs ser amerikansk aktiekorrektion forude

Udgivet den 13-06-2024  |  kl. 08:10  |  

Storbanken Goldman Sachs ser fald forude på det amerikanske aktiemarked, der har klaret sig stærkt i de første godt fem måneder af 2024.

Med en stigning på 14 pct. i år indtil nu har det brede amerikanske S&P 500-indeks fået sin bedste start op et valgår nogensinde, og det er en af grundene til, Goldman ser knap så positivt på den sidste del af sommeren.

Bankens chef for globale markeder, Scott Rubner, peger ifølge Bloomberg News på, at store future-handlende fonde positionerer sig mod kursfald fra de nuværende rekordniveauer.

Scott Rubner peger blandt andet på, at juli også traditionelt starter rigtig godt, mens toppen nås omkring midten af måneden, inden det ofte går ind i en noget svagere august.

Derudover kan der ofte være tendens til, at der bliver taget kapital ud af markedet frem mod præsidentvalget, der afholdes til november.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  USA❯