Goldman Sachs: Trumps skattepakke giver 10 pct. til amerikanske aktier

Udgivet den 22-11-2017  |  kl. 16:54  |  

Hvis Trump-regeringen formår at forhandle en skattepakke igennem i Kongressen, vil det kunne blive startskuddet til et rigtig godt 2018 på aktiemarkedet.

Det vurderer den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der ser det toneangivende S&P 500-indeks stige omkring 10 pct. i 2018, hvis pakken bliver stemt igennem, men derimod falde 5 pct., hvis politikerne ikke når til enighed. Det skriver CNBC.

Repræsentanternes Hus, det ene af de to politiske kamre i USA, har allerede stemt et forslag igennem, mens det stadig bliver forhandlet i Senatet. Hvis det lykkes, skal der efterfølgende findes et kompromis.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har blandt andet lagt op til skære personskatten på flere områder, mens selskabsskatten skal ned til 20 pct. fra 35 pct. Det vil være den seneste større reform af skattesystemet i USA siden 1986.

Ifølge Goldman Sachs vil den lavere selskabsskat betyde, at de amerikanske virksomheder vil kunne sende 2500 mia. dollar, de har stående i udlandet til lavere beskatning, tilbage til USA.

Kritikere har påpeget, at skattepakken vil øge statsgælden, men Goldman Sachs vurderer, at det vil være en såkaldt "cash cow" for de amerikanske virksomheder, som står til at øge indtjeningen 14 pct. i 2018 og yderligere 5 pct. i 2019.

Ud over skattereformen vil virksomhederne også have medvind af gode væksttakter i USA og globalt samt langsomt stigende renter.

Det er især industriselskaberne, der vil nyde gode af stigende investeringer i USA, mens også finanssektoren vil få medvind - blandt andet fordi der er udsigt til højere renter og mindre regulering.

Derimod vil teknologibranchen få mindst gavn af skattepakken, da selskaberne generelt set henter størstedelen af indtjeningen uden for USA's grænser og dermed har mindre fordel end virksomheder, der har de fleste aktiviteter i USA.

S&P 500-indekset ligger onsdag i indeks 2600. Goldman Sachs vurderer, at det vil stige til 2850 næste år, 3000 i 2019 og 3100 i 2020.

/ritzau/FINANS

Aske Muff

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:36:02

 
2,14%
 
16:50:01

 
0,00%
 
23:36:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder