Har 60 plus mistet snusfornuften?

Når jeg tænker på mine forældre, der har rundet de 70 år, så dukker der ord som ro, rettidighed, og omhyggelighed op. De har haft et langt ægteskab, laver stort set alt sammen og har mange faste trygge rutiner - rigtig mange faste rutiner! Jeg tror, mange tænker nogenlunde samme tanker om deres forældre. Når vi ser på valget af boliglån for folk plus 60 år, så fortæller det imidlertid en lidt anden og måske overraskende historie.

Folk over 60 år er de mest tilbøjelige til at vælge et lån med variabel rente og afdragsfrihed. Vi har nok et indgroet billede af, at folk med en vis alder altid vil tage det mest sikre valg. Man ser jo ikke så mange ældre i rutsjebanen i Tivoli eller tage chancer andre steder i livet. Tanken om min mor i Det gyldne tårn ligger mig i hvert fald meget fjern.

Men den er god nok, der sker noget med boliglånene, når folk rammer 60. Aldersgruppen fra 60 år og opefter er den gruppe af boligejere, som i størst grad har boligen finansieret med et variabelt forrentet realkreditlån og realkreditlån med afdragsfrihed. Omkring 75 procent af de plus 60-årige har valgt et variabelt forrentet lån. Hvad angår afdragsfrihed, er det næsten 80 procent af kunder over 70 år, som benytter afdragsfrihed.

Fordeling af hhv. fast og variabel rente og med eller uden afdrag i valg af realkreditfinansiering

Kilde: Nykredit

Bare rolig - det er sund fornuft

Afdragsfrihed og variabel rente er faktisk ikke ensbetydende med, at personer over 60 år gambler med noget som helst. Det giver rigtig god mening for mange at stoppe med at spare op i boligen, når man runder de 60 år.

Vores formue består ikke kun af pension, værdipapirer og det vi ellers har på kontoen - har man lav belåningsgrad, og ellers fornuftig økonomi, er det sund fornuft som pensionist at stoppe opsparingen i murstenene og måske endog begynde at bruge af den, så der er plads til en Tivolitur med børnebørn eller vinrejse i Toscana - eller hvad situation og temperament ellers er til.

Jo ældre man er, jo lavere belåningsgrad har man typisk. Lav belåning giver muligheder i årene efter arbejdsmarkedet, hvor indkomsten normalt falder, men det er altså i udgangspunktet kun tilrådeligt og muligt, hvis man, inden man går på pension, har fået høvlet et godt lag af sin boliggæld. Derfor er det også vigtigt at holde belåningen for øje, hvis man eksempelvis er rundet 50 år, og overvejer en periode med afdragsfrihed - måske er det bedre at gemme den mulighed til årene på pension.

Kan betale sig at gå skridtet videre

Er man oppe i årene og har betalt godt af på sin bolig, kan man også gå et skridt videre og direkte aktivere sin friværdi. Det kan eksempelvis være at tage lån i friværdien for at kunne udskyde sine ratepensionsudbetalinger og derved eventuelt opleve mindre modregning i offentlige ydelser og måske også øge det samlede afkast, fordi forrentningsperioden øges.

Der er forskellige variationer af nedsparringsmuligheder. Det kan være en såkaldt friværdikonto eller et prioritetslån. Fælles for dem er, at man får en sum stillet til rådighed, men man betaler kun renter for det, man trækker på det i modsætning til et realkreditlån. Her får man en stor sum udbetalt og betaler så renter og gebyrer for hele beløbet.

Så når alt kommer til alt, så råder fornuften heldigvis stadig hos mine forældres generation.