Harboes H1: Fremgang i halvår med udfordringer

Udgivet den 02-12-2021  |  kl. 13:03  |  
Arkiv: Foto

Bryggeriet Harboes fremhæver, at første halvår af det skæve regnskabsår 21/22, der sluttede med udgangen af oktober, viser fortsat fremgang trods udfordringer.

- Vi glæder os over, at vores salg stadig udvikler sig positivt - særligt drevet af eksportmarkederne, hvor et målrettet salgsarbejde sikrer fremgang med både eksisterende og nye kunder i samtlige regioner. Men vi må også konstatere, at de aktuelle udfordringer med knaphed på råvarer, stigende råvarepriser og begrænsninger i fragtkapaciteten påvirker både afsætning og indtjening i andet kvartal, udtaler topchefen Søren Malling i regnskabet.

Nettoomsætningen stiger med 7 pct. til 747 mio. kr. og driftsoverskuddet, EBITDA stiger 17 pct. til 68 mio. kr. For halvåret bliver overskuddet før skat 17,2 mio. kr. mod 8,5 mio. kr. i første halvår sidste år.

- Fremgangen er drevet af eksportmarkederne, hvor nettoomsætningen stiger med 95 mio. kr. eller 47 pct., skriver Harboes.

Harboes fremhæver også, at udviklingen i både omsætning og indtjening på eksportmarkederne er positivt påvirket af den omstrukturering af den kommercielle organisation, som blev gennemført i 2020/21.

- Det driver et fortsat aktivitetsløft med både eksisterende og nye kunder på eksportmarkederne, påpeger bryggeriet.

Det fremhæves dog, at omsætningsvæksten er gradvist aftaget i perioden, primært som følge af tiltagende begrænsninger på fragtkapacitet og knaphed på råvarer.

- Det har resulteret i tabt omsætning og giver samtidig som ventet anledning til væsentligt stigende omkostninger, hvilket påvirker resultatet negativt i første halvår, forklarer Harboes, der dog påpeger, at resultatpåvirkningen delvist er afbødet af en løbende indsats for optimering af både faste omkostninger og enhedsomkostninger på produktsortimentet.

Harboes fastholder forventningerne til det forskudte regnskabsår 2021/22 om et EBITDA-resultat på 115-125 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 10-20 mio. kr.

TABEL

Harboes Bryggeris halvårsregnskab for 2021/22.

Mio. kr. Q2 2021/22 Q2 2020/21 H1 2021/22 H1 2020/21 FY 2020/21
Nettoomsætning 366,3 356,2 746,7 709,6 1328,2
EBITDA 29,5 29,6 68,4 58,7 107,8
EBIT 6,1 6,1 20,6 11,5 10,0
Resultat før skat 3,8 4,8 17,2 8,5 3,2
Nettoresultat 2,6 3,7 12,3 6,5 1,7

Harboes forventninger til 2020/21:

Mio. kr. Ved H1 2020/21 Før H1 2021/22
EBITDA 115-125 115-125
Resultat før skat 10-20 10-20

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  main text❯