Hartmann vil udvide USA-kapacitet for op mod 100 mio. kr.

Udgivet den 11-06-2019  |  kl. 15:11  |  
Arkiv: Foto

Æggebakkeproducenten Hartmann vil i 2019-2020 investere op mod 100 mio. kr. i at udvide produktionskapaciteten på sin fabrik i Missouri, USA.

Det oplyser Hartmann i en meddelelse.

Det meste af investeringen vil blive foretaget i 2020, men en del kommer inden, hvorfor selskabet ændrer sin forventning til anlægsinvesteringerne i 2019. Der ventes nu anlægsinvesteringer i niveauet 300 mio. kr. mod før 250 mio. kr.

Selskabet regner med, at den udvidede kapacitet kan tages i brug mod udgangen af 2020, og at det vil have en positiv indvirkning på omsætningen og driftsresultatet i 2021.

Fabrikken i USA blev etableret i 2017, og den har bidraget positivt til Hartmanns volumenvækst i Nordamerika. Udvidelsen er også for at efterkomme den stigende efterspørgsel, skriver selskabet.

Hartmann-aktien stiger tirsdag eftermiddag 2,4 pct. til 302 kr. Umiddelbart inden meddelelsen lå aktien til med et plus på 1,4 pct.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder