Her finder du et sommerhus til spotpris

Udgivet den 09-06-2017  |  kl. 06:00  |  

Lige nu er der over 14.500 fritidsboliger til salg i Danmark, og mens de allerdyreste bryster sig af vanvittigt høje priser, er der også noget for de mere jordnære budgetter. For et sommerhus behøver ikke nødvendigvis at koste det blege.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for sommerhuse her i landet ligger på 14.600 kroner. Det viser Boligsidens Markedsindeks for maj måned. Dyrest er det i Region Hovedstaden, hvor du skal af med 18.500 kroner for en enkelt kvadratmeter, og billigst er det i Region Nordjylland, hvor prisen ligger på 12.600 kroner.

Danmarks billigste sommerhus

Landets billigste sommerhus, beliggende i Løgstør få meter fra stranden, har imidlertid en kvadratmeterpris på blot 2.679 kroner. Til sammenligning har landets dyreste fritidsbolig, der ikke overraskende er at finde i Nordsjælland, en kvadratmeterpris på over 100.000 kroner.

"Det er ganske simpelt. Hvis du er fleksibel med beliggenheden og kan gå på kompromis med graden af luksus, kan du spare rigtig mange penge på dit sommerhuskøb," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Hun råder potentielle købere til at overveje, hvilke behov et sommerhus skal opfylde. Det kan meget nemt påvirke, hvor meget det kan betale sig at købe for.

"Hvis sommerhuset primært skal være en privat oase til afslapning i ny og næ, er det muligvis ikke så afgørende, hvor det ligger, og så er der penge at spare. Men er det dit andet hjem og et hyppigt besøgt, socialt samlingspunkt, spiller beliggenheden og kravene til lokalområdet måske en mere afgørende rolle. Og så giver det også mere mening at betale lidt ekstra," siger Birgit Daetz.

Er du på jagt efter et billigt sommerhus? Herunder kan du se 13 af slagsen - alle til under 200.000 kroner.

Carlsbergvej 12, Lendrup
9670 Løgstør
28 kvm
Udbudspris: 75.000 kr.

Lonevej 2, Kaldred
4593 Eskebjerg
29 kvm
Udbudspris: 135.000 kr.

Katrinevej 6, Kaldred
4593 Eskebjerg
39 kvm
Udbudspris: 135.000 kr.

Bjørnsvej 10, Kaldred
4593 Eskebjerg
49 kvm
Udbudspris: 145.000 kr.

Rosenstien 9
4944 Fejø
56 kvm
Udbudspris: 149.000 kr.

HC Sierstedsvej 6
3790 Hasle
12 kvm
Udbudspris: 149.000 kr.

Bøgevej 8, Vemmingbund
6310 Broager
38 kvm
Udbudspris: 150.000 kr.

Bøgebjergvej 112, Hersnap (vist på billede)
5380 Dalby
53 kvm
Udbudspris: 150.000 kr.

Lyrekrogen 13
4220 Korsør
37 kvm
Udbudspris: 185.000 kr.

Urbanvej 22, Lendrup
9670 Løgstør
38 kvm
Udbudspris: 195.000 kr.

Damengen 26, Nygård
4500 Nykøbing Sj.
23 kvm
Udbudspris: 195.000 kr.

Karl Jensensvej 10, Gundestrup
4571 Grevinge
55 kvm
Udbudspris: 195.000 kr.

Grantoften 15, Kaldred
4593 Eskebjerg
36 kvm
Udbudspris: 198.000 kr.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder