Her stiger hussalget mest: Se, hvor din kommune er på listen

Udgivet den 13-08-2019  |  kl. 06:00  |  
Hus. Foto: Boligsiden.dk (Dennis Morton)

Foto: Boligsiden.dk (Dennis Morton)

Salget af huse i første halvår af 2019 er gået strygende. Faktisk er det gået så godt, at salget er 2,3 procent højere end i samme periode i 2018, der ellers foreløbig topper listen over de bedst sælgende år i dette årti. Det viser tal fra Boligsiden.

"2018 var et fantastisk år for salget af huse i Danmark, og tendensen med de mange handler er fortsat ind i 2019. Allerede her halvvejs i året, kan vi derfor sige, at vi forventer, at 2019 bliver det bedste år i årtiet målt på antallet af hushandler," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

I 43 af landets kommuner er salget steget mere end landsgennemsnittet på 2,3 procent. Og ser vi på de 10 kommuner, hvor handlen er steget mest, er det et broget billede af kommuner fra Nordjylland, Midtjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og øerne.

"Der er ikke en bestemt landsdel, der skiller sig ud, idet vi ser store stigninger i handlen i så forskellige kommuner som Hedensted, Jammerbugt, Middelfart, Rudersdal, Lolland, Bornholm og Haderslev. Der er stor interesse for huse i hele landet, og det vidner om, at vi er i en tid, hvor der ikke er ét ideal om, hvor vi skal bo, men at der er mange. Det skal vi være glade for," siger Birgit Daetz.

Hedensted topper listen

Allerstørst er stigningen i Hedensted Kommune, der ligger mellem Horsens Fjord mod nord og Vejle Fjord mod syd. I Hedensted er der solgt 75 huse mere end sidste år - en stigning på 39 procent.

"Hedensted har naturskønne områder, huse med havudsigt og boligpriser, der er væsentligt lavere end i nabokommunerne Horsens og Vejle. Samtidig er afstandene små og infrastrukturen god, så det er let at bo i Hedensted og komme på arbejde i områdets to hovedbyer. Hedensted Kommune gør da også - gennem kampagnen Hedenstederne - en indsats for at markedsføre lokalområde, foreningsliv og sammenhold for at trække nye borgere og virksomheder til. Det ser ud til at virke," siger Birgit Daetz.

Mens salget er steget mest i Hedensted Kommune, er det faldet mest i Norddjurs Kommune, hvor antallet af handler er 25 procent lavere end i første halvår af 2018.

Find din kommune på listen og se, hvor meget salget af villaer og rækkehuse har udviklet sig det seneste år:

Kommune 1. halvår 2018 1. halvår 2019 Ændring seneste år
Hedensted 218 303 39,0%
Jammerbugt 183 233 27,3%
Middelfart 181 229 26,5%
Rudersdal 305 374 22,6%
Helsingør 285 349 22,5%
Lolland 206 252 22,3%
Bornholm 294 348 18,4%
Stevns 124 145 16,9%
Haderslev 210 245 16,7%
Kalundborg 220 256 16,4%
Gladsaxe 202 232 14,9%
Sorø 156 179 14,7%
Nyborg 143 164 14,7%
Halsnæs 167 190 13,8%
Næstved 410 466 13,7%
Tårnby 167 186 11,4%
Assens 194 216 11,3%
Furesø 178 198 11,2%
Tønder 126 140 11,1%
Hørsholm 139 152 9,4%
Rødovre 130 142 9,2%
Ballerup 175 191 9,1%
Fredericia 225 245 8,9%
Fredensborg 192 209 8,9%
Faxe 208 226 8,7%
Vejen 207 224 8,2%
Ringkøbing-Skjern 262 283 8,0%
Herning 362 390 7,7%
Randers 393 423 7,6%
Hjørring 291 312 7,2%
Gentofte 278 297 6,8%
Slagelse 348 371 6,6%
Thisted 223 237 6,3%
Aabenraa 255 270 5,9%
Kolding 459 485 5,7%
Rebild 165 174 5,5%
Syddjurs 212 222 4,7%
Aarhus 1165 1218 4,5%
Ikast-Brande 188 196 4,3%
Horsens 498 519 4,2%
Varde 248 258 4,0%
Høje-Taastrup 210 218 3,8%
Vesthimmerland 189 196 3,7%
Vejle 538 549 2,0%
Faaborg-Midtfyn 299 305 2,0%
Aalborg 857 874 2,0%
Skanderborg 406 413 1,7%
Svendborg 297 302 1,7%
Køge 327 329 0,6%
Lejre 167 168 0,6%
Esbjerg 517 519 0,4%
Holbæk 410 411 0,2%
Greve 322 322 0,0%
Hillerød 267 266 -0,4%
Odsherred 157 156 -0,6%
Frederikssund 256 254 -0,8%
Mariagerfjord 201 197 -2,0%
Holstebro 298 288 -3,4%
Silkeborg 511 493 -3,5%
Brønderslev 191 184 -3,7%
Roskilde 443 426 -3,8%
Frederikshavn 281 270 -3,9%
Skive 151 145 -4,0%
Odder 120 115 -4,2%
Viborg 466 445 -4,5%
Nordfyns 152 145 -4,6%
Guldborgsund 345 326 -5,5%
Hvidovre 227 214 -5,7%
Dragør 108 101 -6,5%
Odense 852 794 -6,8%
Egedal 339 313 -7,7%
Sønderborg 270 247 -8,5%
Vordingborg 269 244 -9,3%
København 543 492 -9,4%
Kerteminde 120 107 -10,8%
Billund 138 120 -13,0%
Gribskov 262 215 -17,9%
Solrød 221 181 -18,1%
Favrskov 302 246 -18,5%
Ringsted 203 165 -18,7%
Lyngby-Taarbæk 226 176 -22,1%
Allerød 180 137 -23,9%
Norddjurs 185 139 -24,9%
Frederiksberg 28 30 -
Albertslund 111 82 -
Brøndby 87 91 -
Glostrup 73 62 -
Herlev 91 93 -
Ishøj 72 81 -
Vallensbæk 82 67 -
Samsø 32 28 -
Lemvig 85 109 -
Struer 81 96 -
Læsø 8 15 -
Morsø 74 99 -
Ærø 41 44 -
Langeland 96 85 -
Fanø 26 29 -

(Kun kommuner med minimum 100 handler i både 1. halvår 2018 og 1. halvår 2019 er med på listen. Se listen over alle kommuner på Boligsiden. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse