H+H Q1: Fastholder forventninger efter underskud i første kvartal

Udgivet den 17-05-2018  |  kl. 08:42  |  
Arkiv: Foto

H+H International fastholder forventningerne til 2018 efter et første kvartal, hvor tallene var præget af en solid udvikling i Polen, en planlagt midlertidig nedlukning af produktionsfaciliteter i England og barske vejrforhold i marts.

- Polen udviklede sig ekstraordinært godt i et kvartal, der overordnet set var påvirket af den planlagte standsning af fabrikken i Borough Green og ekstreme vejrforhold i marts, siger selskabets administrerende direktør, Michael T. Andersen, i regnskabet.

Omsætningen opgøres for årets første tre måneder til 434 mio. kr. mod 377 mio. kr. i samme periode året før. Det svarer til en vækst på 15 pct. og er inklusive opkøbte aktiviteter, mens den organiske vækst eksklusive opkøb landede på 5 pct.

Driftsresultatet, EBITDA, før særlige poster steg 3 mio. kr. til 40 mio. kr.

- Resultatet er på linje med vores forventninger, og med opkøbene ind i kalciumsilikat er vi klar til at drage fordel af vores forbedrede markedsposition, siger Michael T. Andersen fra H+H, der med virkning fra 28. februar overtog Heidelbergcements tysk-schweiziske afdeling inden for kalciumsilikat til en værdi af 818 mio. kr.

Særlige poster belaster kvartalet med 16 mio. kr. mod 5 mio. kr. i samme periode sidste år, mens bundlinjen viser et nettounderskud på 14 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 3 mio. kr. i de første tre måneder af 2017.

For hele 2018 venter H+H fortsat en vækst før opkøb på omkring 5 pct. i lokale valutaer, og forventningerne om et EBITDA-resultat før særlige poster på 350-390 mio. kr. er ligeledes uændrede i forhold til tidligere.

Tabel for H+H Internationals regnskab for første kvartal af 2018:

Mio. kr. Q1 2018 Q1 2017 FY 2017
Omsætning 434 377 1622
EBITDA før særlige poster 40 37 242
EBIT -3 12 134
Nettoresultat -14 3 90

H+H Internationals forventninger til 2018:

Mio. kr. Ved Q1 2018 Før Q1 2018
Organisk omsætningsvækst % 5 5
EBITDA 350-390 350-390

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-4,40%
 
12/10/18

 
-3,37%
 
12/10/18

 
-7,85%
 
12/10/18

 
-7,32%
 
10:54:02

 
-0,31%
 
10:54:02

 
-22,37%
 
10:54:02

 
-0,82%
 
10:54:02

 
-0,19%
 
10:54:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder