Hjernen ødelægges af stress

Udgivet den 15-01-2008  |  kl. 16:38  |  

Forsøg på dyr viser, at voldsom stress kan ødelægge hjerne. Forskere mener, at det også gælder for stressede mennesker. Det fremgår af Ekstra Bladet.

Mennesker, der lever i den stressede overhalingsbane, risikerer at miste noget af deres mentale kapacitet, når de bliver ældre. Stress ødelægger simpelthen hjerneceller.

Det viser forsøg på rotter, og forskerne mener, at det samme gælder for mennesker.

- Vedvarende stress kan ødelægge hjernen. Folk i faregruppen er soldaten, der befinder sig i krigszonen i længere tid, eller karrieremennesket, der arbejder hårdt igennem, siger Morten Albrechtsen, læge og direktør for medicinalfirmaet Enkam Pharmaceuticals ifølge Ekstra Bladet.

Det var under et studie af en ny medicin mod Alzheimer, at forskerne er kommet frem til den "stressende" konklusion.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk