H&M / Morgan Stanley venter sænket udbytte til næste år

Udgivet den 21-08-2012  |  kl. 11:06  |  

Det amerikanske finanshus Morgan Stanley stiller spørgsmål til om den svenske modetøjsdetailkæde Hennes & Mauritz' udbyttebetaling er bæredygtig. Det skriver det svenske nyhedsbureau SIX.

Finanshuset skriver, at det generøse udbytte giver betydelig beskyttelse mod fald i aktiekursen. Til trods for, at konsensus forventer, at udbyttet vil blive opretholdt, så forventer Morgan Stanley, at dagens høje udbytteandel af overskuddet ikke er bæredygtig.

Sidste år uddelte H&M 99 pct. af indtjeningen i udbytte. Uddelingen repræsenterer 14 pct. af salget, hvilket svarer til fem gange niveauet for de fleste af konkurrenterne. H&M har aldrig sænket sin udbyttebetaling i selskabets 65-årige historie, skriver Morgan Stanley, hvor SIX påpeger, at selskabet dog kun har været børsnoteret i 38 år fra 1974.

Morgan Stanley forventer, at H&M fastholder udbyttebetalingen på 9,50 skr. per aktie for indeværende regnskabsår, mens den ventes sænket til 6,50 skr. per aktie for regnskabsåret 2012/13.

Morgan Stanley fastholder anbefalingen undervægt og kursmålet 195 skr.

Hennes & Mauritz falder 0,9 pct. til 247 skr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:32 Valuta: Kraftig flugt mod sikre havne efter israelsk gengældelsesangreb på Iran
06:32 USA/T-bond: Stærke nøgletal sendte renterne op - markant drop fredag
06:32 USA/lukning: Høje renter trak luften ud af aktierne - store kursfald i vente fredag
06:30 Kalender med link - fredag den 19. april
18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig