Hold på hat og briller: Wall Street kan blive ramt af udsving fredag

Udgivet den 21-09-2018  |  kl. 09:52  |  

Der er mulighed for større udsving og stor omsætning på det amerikanske aktiemarked fredag, skriver Bloomberg News. Årsagen er, at to relativt sjældne begivenheder falder sammen.

Det drejer sig dels om "quadruple witching," der dækker over en begivenhed, hvor futures på de store aktieindeks og enkeltaktier udløber samme dag. Da det skete sidste gang den 15. juni, steg omsætningen med S&P 500-aktier med 75 pct. sammenlignet med omsætningen måneden før.

Oveni skal markedet desuden forholde sig til endnu en stor begivenhed, idet der gennemføres den største justering af brancheindeksene i S&P 500-indekset siden 1999.

- Der er potentiale for en ret volatil dag med kombinationen af "quadruple witching", som kun sker fire gange om året, og en ændring af S&P 500 brancheindeksene, som næsten kun sker en gang i ens levetid, siger chefstrateg Art Hogan fra B. Riley FBR til Bloomberg News.

Justeringen af brancheindeksene omfatter dannelsen af en helt ny branchegruppe kaldet kommunikationsservice.

Ændringerne vil flytte selskaber som Alphabet, Facebook og Netflix fra deres respektive brancheindeks over i den nye branchegruppe, og det vil ifølge Bloomberg News tvinge de handlere, der følger de enkelte brancheindeks, til at foretage justeringer af deres porteføljer.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,74%
 
11:13:01

 
7,60%
 
11:13:01

 
4,22%
 
11:13:01

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder