Huaweis finansdirektør er løsladt mod kaution i Canada

Udgivet den 12-12-2018  |  kl. 06:42  |  

Finansdirektøren for den kinesiske telegigant Huawei er blevet løsladt mod kaution i Canada. Det har en dommer besluttet ved et retsmøde i Vancouver, som er sluttet sent tirsdag aften dansk tid.

USA har anmodet Canada om at udlevere finansdirektøren Meng Wanzhou, som mistænkes for brud på de amerikanske sanktioner mod Iran.

Den 46-årige Meng blev anholdt i lufthavnen i Vancouver 1. december, hvor hun var i færd med at skifte fly på vej til Mexico fra Kina.

Tilbageholdelsen af hende har vakt stor vrede i Kina.

Kinas udenrigsministerium i Beijing har haft ambassadørerne for både USA og Canada indkaldt til en en opsang.

- Kina opfordrer på det kraftigste Canada til øjeblikkeligt at løslade den tilbageholdte person. Ellers må Canada tage det fulde ansvar for de alvorlige konsekvenser, som kan opstå, lød beskeden til Canadas ambassadør, John McCallum, på et møde lørdag.

Kina forlanger desuden, at USA omgående trækker arrestordren tilbage, skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua søndag.

Huawei har blankt afvist de amerikanske beskyldninger mod selskabet og Meng.

Sagen sår samtidig tvivl om, hvorvidt våbenhvilen i handelsstriden mellem USA og Kina vil holde, og om verdens to største økonomier kan løse de komplekse problemer, der skiller dem.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Kina❯  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder