Huskøberne har storshoppet i 2021 - mest i landets billige kommuner

Udgivet den 10-09-2021  |  kl. 06:00  |  
Villavej. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Huskøberne har været særdeles aktive i de første otte måneder af 2021. Særligt i kommunerne med lavere kvadratmeterpriser. Foto: Boligsiden.

I hele 55 af landets i alt 98 kommuner er der til og med august måned i år solgt flere huse, end der i gennemsnit blev solgt på et helt år i perioden 2015-2019. Altså i årene inden corona.

"Vi har længe vidst, at der bliver solgt rigtig mange huse i Danmark, men det er alligevel overraskende, at der i over halvdelen af landets kommuner allerede nu er solgt flere huse end gennemsnittet for et helt år inden corona," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Boligsidens beregning er lavet ved at se på det samlede antal solgte villaer og rækkehuse for hvert år i perioden 2015 til 2019. Herefter er der beregnet et årligt gennemsnit, som er sammenlignet med det samlede antal solgte huse til og med august måned 2021.

Flere solgte huse i kommuner med lavere priser

Det er især i kommunerne uden for København og omegn, at der bliver handlet rigtig mange huse. Det gælder både i Jylland, på Fyn og på Vest- og Sydsjælland, hvor dette års niveau for salget af huse i mange kommuner allerede ligger over årsgennemsnittet for de fem år inden corona.

"Det tyder på, at mange huskøbere har fået øjnene op for livet uden for hovedstaden," siger Birgit Daetz og tilføjer:

"Når vi derudover sammenligner handelsaktiviteten med prisniveauet for huse i hver enkelt kommune, kan vi se, at de kommuner, hvor dette års salg har toppet gennemsnittet, i mange tilfælde også er kommuner, hvor kvadratmeterpriserne ligger lavere end landsgennemsnittet," siger Birgit Daetz.

Dermed synes der at være en tendens til, at huskøberne især har udset sig kommuner med lavere huspriser, hvor de kan få lidt mere bolig for pengene.

Det gælder for eksempel Langeland Kommune, hvor der i de første otte måneder af 2021 er solgt 45 procent flere huse end det årlige gennemsnit for årene 2015-2019. Men samtidig ligger den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse i Langeland Kommune på 5.955 kroner per kvadratmeter.

Til sammenligning ligger den gennemsnitlige salgspris for huse på landsplan på 17.014 kroner per kvadratmeter.

(Figuren viser sammenhængen mellem ændringen i antal solgte villaer og rækkehuse i kommunerne i forhold til den gennemsnitlige kvadratmeterpris. Hver prik repræsenterer en kommune, og jo længere kommunen ligger placeret til højre i figuren, jo flere solgte huse har der været i 2021 i forhold til gennemsnittet for tidligere år. Samtidig viser den lodrette y-akse de gennemsnitlige kvadratmeterpriser. Så jo højere oppe i figuren en kommune er placeret, jo højere er huspriserne. Kilde: Boligsiden)   

Udviklingen i antal solgte huse samt salgspriser i hver enkelt kommune:

Kommune Antal årligt solgte (gns. 2015-2019) Antal solgte 2021 (jan-aug.) Ændring i handelsaktivitet (gns. 2015-2019 vs 2021) Gns. kvadratmeterpris Aug. 2021 (kr. pr. kvm.)
Samsø 48 78 61,8% 11.717
Langeland 158 229 44,9% 5.955
Fanø 35 50 44,5% 14.788
Ærø 91 132 44,4% 8.412
Odder 215 290 35,1% 16.154
Kalundborg 450 589 30,8% 9.266
Assens 365 477 30,8% 8.253
Lolland 423 544 28,7% 4.853
Furesø 399 504 26,2% 37.357
Læsø 28 35 25,0% Ikke nok data
Ikast-Brande 351 430 22,5% 9.756
Kerteminde 206 252 22,1% 11.859
Faxe 385 464 20,4% 13.206
Hedensted 454 542 19,4% 10.079
Stevns 265 314 18,3% 14.134
Aabenraa 464 543 17,0% 7.967
Middelfart 391 455 16,3% 11.779
Syddjurs 426 493 15,7% 13.374
Odsherred 300 343 14,4% 10.900
Holbæk 709 809 14,1% 14.679
Sønderborg 513 581 13,2% 8.869
Silkeborg 911 1027 12,8% 16.108
Næstved 802 902 12,5% 12.309
Vordingborg 463 521 12,4% 9.652
Struer 165 185 12,3% 7.218
Randers 791 885 11,8% 11.738
Guldborgsund 636 710 11,6% 7.412
Slagelse 632 704 11,3% 11.750
Lemvig 175 192 9,8% 7.353
Herning 701 768 9,6% 11.711
Lejre 309 337 9,1% 18.069
Norddjurs 308 334 8,6% 8.257
Vesthimmerland 350 380 8,4% 7.348
Haderslev 412 446 8,3% 8.237
Jammerbugt 399 432 8,2% 8.191
Horsens 911 979 7,5% 13.226
Tønder 270 289 6,9% 5.854
Vejle 1001 1063 6,2% 13.905
Faaborg-Midtfyn 541 574 6,2% 9.549
Gribskov 453 481 6,1% 19.542
Nordfyns 267 282 5,6% 7.960
Favrskov 486 510 5,0% 13.833
Høje-Taastrup 425 446 4,8% 26.344
Sorø 301 315 4,7% 11.629
Brønderslev 334 347 3,8% 7.549
Skanderborg 735 763 3,8% 18.500
Mariagerfjord 358 370 3,5% 9.097
Fredensborg 411 423 3,0% 30.583
Frederikshavn 543 559 2,9% 11.467
Nyborg 270 277 2,7% 10.070
Hillerød 489 501 2,4% 25.835
Kolding 799 818 2,4% 13.369
Viborg 835 842 0,8% 11.317
Thisted 415 416 0,2% 8.552
Holstebro 544 545 0,2% 11.576
Fredericia 433 431 -0,4% 13.597
Vejen 381 379 -0,4% 8.578
Ishøj 145 144 -0,7% 23.897
Aalborg 1614 1594 -1,2% 15.801
Frederikssund 497 490 -1,4% 19.690
Halsnæs 335 326 -2,6% 16.814
Svendborg 548 533 -2,8% 14.672
Varde 452 438 -3,1% 9.047
Ringkøbing-Skjern 492 475 -3,4% 8.797
Køge 590 569 -3,5% 22.076
Egedal 597 570 -4,5% 25.019
Hørsholm 315 297 -5,6% 41.977
Billund 245 230 -6,2% 9.642
Greve 636 593 -6,8% 27.482
Ringsted 339 316 -6,8% 15.473
Esbjerg 973 906 -6,9% 14.060
Odense 1552 1422 -8,4% 18.150
Bornholm 624 571 -8,5% 10.598
Morsø 153 140 -8,5% 6.372
Albertslund 181 163 -9,7% 23.791
Lyngby-Taarbæk 418 375 -10,2% 48.289
Allerød 309 277 -10,4% 31.512
Skive 283 250 -11,7% 7.320
Hjørring 547 481 -12,0% 8.694
Rebild 308 270 -12,2% 11.442
Gladsaxe 448 383 -14,5% 38.525
Vallensbæk 168 143 -15,1% 29.939
Ballerup 311 258 -16,9% 30.694
Brøndby 200 165 -17,4% 29.640
Helsingør 589 477 -19,1% 28.803
Roskilde 840 679 -19,1% 27.073
Herlev 186 148 -20,3% 32.180
Rudersdal 618 489 -20,9% 44.715
Tårnby 375 294 -21,5% 36.603
Gentofte 599 466 -22,2% 58.398
Frederiksberg 64 49 -23,2% Ikke nok data
Aarhus 2360 1785 -24,4% 28.158
Rødovre 303 229 -24,4% 35.907
Hvidovre 401 303 -24,4% 35.891
Solrød 385 290 -24,8% 28.311
Glostrup 147 105 -28,8% 27.585
Dragør 201 142 -29,4% 41.219
København 1089 767 -29,6% 48.472

(Kilde: Boligsiden)

The post Huskøberne har storshoppet i 2021 - mest i landets billige kommuner first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud