Hvorfor er sommerhusmarkedet resistent over for corona?

Udgivet den 13-07-2020  |  kl. 06:00  |  
Mira Lie Nielsen. Foto: Nykredit

Indblik er i denne uge skrevet af Mira Lie Nielsen, chefanalytiker & bolig- og formueøkonom i Nykredit. Foto: Nykredit

Danskernes appetit på sommerhuskøb har været stigende i en længere årrække, og tendensen fortsatte i januar og februar. Kort tid efter – i starten af marts – kom coronavirus på banen, og der blev vendt op og ned på det meste i dansk økonomi og på boligmarkedet.

Salget af huse og ejerlejligheder bremsede hurtigt og kraftigt op i marts og april, men det er dog efterfølgende kommet sig, og danskerne køber nu huse og ejerlejligheder som før coronakrisen, i hvert fald for en stund.

Kloge økonomer som jeg selv ville have væddet førstefødte og deslige på, at sommerhussalget ville gå samme vej.

Forbrugsgodet er opprioriteret

Men sådan gik det overhovedet ikke. Salget af sommerhuse fortsatte ufortrødent og med fornyet kraft sin stigning. Det var kun i få uger efter statsministerens tale onsdag aften den 11. marts, at man kunne spore lidt påvirkning fra den nye og mere usikre sundheds- og økonomiske virkelighed. Det er der ikke mere af, og i maj måned blev der solgt hele 2.132 sommerhuse, hvilket er det højeste sommerhussalg på en måned i den tid, vi har statistik for, og formentlig nogensinde.

Det er det komplet omvendte billede af, hvad vi normalt ser i en periode med samfundsøkonomisk tilbagegang og stor usikkerhed om ikke bare dansk økonomi, men verdensøkonomien. Et sommerhus er med en økonoms termer et såkaldt luksusgode – der er for de fleste tale om en bolig nummer to, og dermed et "nice to" og ikke "need to" gode.

Det er den type forbrugsgode, der normalt skæres ud af budgettet, når krisen begynder at kradse. Men det dogme har de nye ejere af de 4.352 sommerhuse, der har skiftet ejermand i de seneste tre måneder, tydeligvis ikke tænkt sig at ligge under for.

Stigende salg i hele landet

Det er tilmed i hele landet, at salget er sommerhuse er øget meget markant. Den største stigning ses i Vest- og Sydsjælland, hvor naturhungrende hovedstadsborgere er sprunget til fadet. Men salget fra marts til maj er også øget 20-25 procent på Fyn, i Syd-, Øst-, og Nordjylland i sammenligning med de tre forudgående måneder, efter der er korrigeret for sæsonens betydning for salget. Huse, der har ligget til salg meget længe, bliver nu også solgt. Så hvad hulen er det, der sker?

Der er de helt oplagte forklaringer på, hvorfor rigtig mange danskere vælger at slå til og blive sommerhusejere i det gustne skin af coronakrisen. Udsigten til at den årlige tur til Gardasøen eller buffet-restauranten på Mallorca blev jo for en stund taget fra os, og i takt med at det skete, nærmest eksploderede prisen for et lejet, dansk sommerhus på en uge eller to – hvis man da kunne få fat i et.

Og sommerferie (og alle ferier derefter) skal man da have styr på. Tænk sig at skulle sidde hjemme en hel sommer. Så der er gode, kvalitative årsager bag, men det er jo ikke nok at ønske sig noget uden at kunne bakke det op økonomisk. Fundamentet bag, at sommerhussalget trods stigende ledighed og en såret samfundsøkonomi kan stige kraftigt, er en række økonomiske faktorer, som bare spiller for sommerhusene.

Boligejerne er polstret til økonomisk tilbagegang

Danskernes privatøkonomi har et rigtig godt udgangspunkt: der er store, kontante opsparinger, stort råderum i dagligdagsbudgettet, og har man haft egen bolig i blot en god håndfuld år, så har man også god friværdi, der kan sættes i spil ved køb af sommerhus.

Samtidig har rentefald på rentefald fået tusindvis af boligejere til at omlægge deres realkreditlån, og derved opnået besparelser i hverdagen. Hvad der er sparet på boliglånene, er ikke gået til kraftigt stigende privatforbrug som op til finanskrisen. Danskerne har denne gang i vid udstrækning brugt opgangstiden til at polstre sig til at kunne modstå økonomisk tilbagegang.

Dyre Nordsjælland taber terræn

I kobling med, at sommerhuse er billige – for det er de – gunstige låneregler og gode udlejningsmuligheder, så er der rigtig mange, som ikke bare er, men også føler sig så godt polstret økonomisk, at de ikke er nervøse ved at påtage sig omkostninger ved et sommerhus. Langt hovedparten af os har oven i det endnu ikke mærket nogen økonomisk tilbagegang på egen pengepung.

Det er samtidig ikke luksushuse i de dyreste områder, som trækker for. Salget af sommerhuse i områder, hvor kvadratmeterprisen er lavere end gennemsnittet, har fyldt mere i det samlede salg under corona end tidligere, og salget i dyre Nordsjælland har tabt terræn. Derfor er de gennemsnitlige salgspriser på landsplan faktisk dalet lidt i corona-perioden.

Så selvom det umiddelbart kan virke mærkeligt - ikke mindst for økonomer som mig – at så mange køber sommerhus midt i et samfundsøkonomisk tilbageslag af historiske dimensioner, så er der ræson bag både drømmen og økonomien.

Fremadrettet, og i lyset af åbning for ferierejser i det meste af Europa, så forventer vi fortsat mange sommerhussalg, men dog at antallet af handler vil dæmpes de kommende måneder. Der er handlet så mange sommerhuse de senere måneder, og selvom det historisk set er billigt at købe sommerhus, og der er gode udlejningsmuligheder, så er der tale om en bolig nummer to og et luksusgode, som vil påvirkes negativt, når ledigheden stiger. Og det er desværre udsigten for dansk økonomi i den resterende del af 2020.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯