IC Group sælger Peak Performance for 1,9 mia. kr.

Udgivet den 30-04-2018  |  kl. 08:21  |  
Arkiv: Foto

IC Group har gennem det seneste halve år gennemført en strategisk review proces af Peak Performance-brandet, som tidligere oplyst, og det har nu resulteret i et salg af Peak Performance til Amer Sports Corporation.

Bestyrelsen er yderst tilfredse med frasalget, både hvad angår pris, og hvad angår Amer Sports Corporation som den nye, bedste langsigtede ejer af Peak Performance. Salget sker til en kontantpris på 1,9 mia. kr. på gældsfri basis.

- Nettoprovenuet i forbindelse med frasalget ventes at udgøre 1,7-1,8 mia. kr. eller 100-105 kr. per aktie med forbehold for endelig opgørelse af blandt andet transaktionsomkostninger, arbejdskapital og visse gældsrelaterede poster, oplyser IC Company, der venter nettoprovenuet udloddes til aktionærerne som ekstraordinær dividende efter endelig afslutning af salget.

Formand for IC Group kalder den nye ejer af mæket for "den rigtige langsigtede ejer".

- Det har været en lang og grundig auktionsproces med mange interesserede og kvalificerede købere, som har skabt de optimale rammer for frasalget af Peak Performance. Vi har ikke blot fået den helt rigtige pris for aktivet til vores aktionærer, vi har også fundet den rigtige langsigtede nye ejer, siger Peter Thorsen, der er formand for bestyrelsen i IC Company, i en meddelelse.

- En ejer der både har evnerne, kapaciteten og ressourcerne til at accelerere Peak Performance' strategi, så brandet kan udfolde det store internationale potentiale, som vi mener det har og fortjener, siger han.

Også direktøren for det finske selskab er begejstret.

- Peak Performance er et godt match til vores nuværende brandportefølje og har en stærk position inden for sports og modetøj og desuden en betydelig andel af salg inden for sportstøj til kvinder samt direkte-til-forbruger. Med dette opkøb tager vi endnu et vigtigt skridt mod vores langsigtede mål om at opnå en omsætning på over 1,5 mia. euro inden for sportstøj, siger den administrerende direktør i Amer Sports, Heikki Takala, i en meddelelse.

Transaktionen ventes endelig gennemført per 30. juni 2018, hvor IC Group også slutter regnskabsår.

Derfor har salget ingen betydning for for selskabets finansielle forventninger til regnskabsåret 2017/18.

Om den fremtidige strategi, skriver IC Group, at man vil fortsat drive og investere i koncernens øvrige brands med henblik på at maksimere deres fremtidige værdi.

- IC Group vil løbende overveje, hvornår det er i aktionærernes interesse at sælge disse brands, og IC Group vil handle i overensstemmelse hermed, når tiden og vilkårene er gunstige både for IC Groups aktionærer og de enkelte brands, slutter selskabet.

/ritzau/FINANS

Mathias Hagemann-Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder