Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Udgivet den 26-05-2020  |  kl. 11:27  |  

I henhold til vedtægternes § 10 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S


Onsdag 17. juni 2020 kl. 15.00 på adressen Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Center, Europaplads 4, 9000 Aalborg.


Pga. COVID-19 situationen opfordres alle aktionærer til IKKE at møde op til generalforsamlingen.

Det bliver muligt at følge generalforsamlingen og stille spørgsmål via live streaming, og adgangen hertil findes ved at logge på Investorportalen.


På grund af denne situation opfordres aktionærerne til at stemme elektronisk på forhånd eller afgive fuldmagt. Dette kan også foretages på Investorportalen.



Dagsorden


1.        Valg af dirigent.


            Bestyrelsen indstiller advokat Laurits Toft


2.        Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.


3.        Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse samt koncernregnskab.


4.        Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.


            Bestyrelsen indstiller, at der ikke udbetales udbytte vedrørende regnskabsåret 2019.                        


5.        Forelæggelse af selskabets vederlagspolitik til godkendelse i henhold til Lov om Finansiel               Virksomhed.


6.        Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2019 og niveauet for vederlaget for 2020.


7.        Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af egne aktier.


            Bestyrelsen indstiller under henvisning til Selskabslovens § 198, at bestyrelsen i tiden indtil

            næste ordinære generalforsamling bemyndiges til at lade selskabet erhverve egne aktier med en

            pålydende værdi på indtil 10 % af aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende

            børskurs med en afvigelse på op til 10 %.


8.        Valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. bankens vedtægter § 16 stk. 1.


            Bestyrelsen indstiller Kjeld Johannesen og Morten Bach Gaardboe til genvalg.


            Der henvises til Spar Nord Banks årsrapport for 2019 for oplysninger om hvert af de nuværende

            bestyrelsesmedlemmer.


            Bestyrelsen indstiller, at Henrik Sjøgreen vælges til bestyrelsen.


9.        Valg af revisor.


Bestyrelsen foreslår valg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 33963556)

i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer.


10.      Forslag fra bestyrelsen:


Bestyrelsen fremsætter forslag om ændring i Vedtægternes § 1 stk. 4.

Vedtægternes § 1 stk. 4 er herefter sålydende:


Stk. 4

Selskabets ejerbog føres af VP Securities A/S, cvr-nr. 21 59 93 36.


Bestyrelsen foreslår at ændre vedtægternes § 1 stk. 4 som følge af en fusion mellem VP Securities A/S og VP Services A/S, som er selskabets ejerbogsfører.


11.      Eventuelt.


Dagsorden og de fuldstændige forslag, der påtænkes fremsat på generalforsamlingen, vil fra den 26. maj 2020 ligge til gennemsyn for aktionærerne på selskabets adresse og på www.sparnord.dk.


Registreringsdagen er tirsdag den 10. juni 2020.


Møde- og stemmeret

Enhver aktionær, der på registreringsdagen er noteret eller har begæret deres aktier noteret i ejerbogen og som senest fredag den 12. juni 2020 har bestilt adgangskort, har adgang til generalforsamlingen.


Adgangskortet kan bestilles ved henvendelse på selskabets adresse, Skelagervej 15, 9000 Aalborg eller på telefon 96 34 40 16 (Strategi & Ledelsessupport).


Pga. COVID-19 situationen, opfordres alle aktionærer til IKKE at møde op til generalforsamlingen.

Det bliver muligt at følge generalforsamlingen og stille spørgsmål via live streaming, og adgangen hertil findes ved at logge på investorportalen.



Fuldmagtsblanket og dokument til brug for afgivelse af brevstemmer findes på www.sparnord.dk og kan inden generalforsamlingen fremsendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.


Eventuelle fuldmagter skal være VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 12. juni 2020, og brevstemmer 16. juni kl. 12:00.


Vedtægternes bestemmelser om stemmeret er følgende:


§ 9 stk. 1. En aktionær, der ejer mindst 20.000 aktier (storaktionær) på registreringsdagen 1 uge før generalforsamlingen, har ret til at udøve stemmeret på generalforsamlingen.


§ 10 stk. 4. Aktionærernes ret til at udøve stemmeret på generalforsamlingen sker gennem de delegerede. Dette gælder dog ikke de i § 9 stk. 1 nævnte aktionærer.


§ 15 stk. 1. De delegerede, der tillige er bankrådsmedlemmer, repræsenterer den aktiekapital, der på registreringsdagen 1 uge før generalforsamlingen er noteret som værende tilhørende den pågældende aktionærkreds. Hver delegeret repræsenterer lige store brøkdele af aktiekapitalen, beregnet ud fra antallet af delegerede umiddelbart forud for generalforsamlingen.


§ 15 stk. 2. En storaktionær jf.§ 9 stk. 1, repræsenterer den aktiekapital, der på registreringsdagen 1 uge før generalforsamlingen er noteret eller er begæret noteret som tilhørende den pågældende.


§ 15 stk. 3. For at være stemmeberettiget til generalforsamlingen skal den delegerede eller storaktionæren senest 3 dage før generalforsamlingen have anmodet om adgangskort.


§ 14 stk. 2. Til vedtagelse af beslutninger om ændringer af vedtægterne eller selskabets opløsning kræves at forslaget vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.


Spar Nord Banks aktiekapital udgør 1.230.025.260 kr. fordelt på aktier á 10 kr.



Venlig hilsen

Spar Nord Bank A/S

Kjeld Johannesen

Bestyrelsesformand

Vedhæftet fil

Nr. 15 - Indkaldelse til generalforsamling 2020 DK

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske
12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose