Internationale aviser med Twitter, Amazon og Atlas Copco

Udgivet den 20-07-2022  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

DOMMER TILDELER TWITTER HURTIG RETSSAG FOR AT AFGØRE SKÆBNEN FOR MUSK-AFTALE

Twitter har vundet første sejr i kampen om at tvinge Elon Musk til at fuldføre en overtagelse for 44 mia. dollar. En dommer tog Twitters parti og fastsatte en tidsplan for en retssag med start i oktober. (JUDGE GRANTS TWITTER FAST-TRACK TRIAL TO DECIDE FATE OF $44BN MUSK DEAL)

NETFLIX MISTER FÆRRE ABONNENTER END FRYGTET

Netflix mistede færre abonnenter i andet kvartal end frygtet. Selskabet forsøger at dæmpe frygten for forretningens udsigter og har et optimistisk syn på fremtiden. (NETFLIX LOSES 1MN SUBSCRIBERS BUT DEFECTIONS ARE FEWER THAN FEARED)

JOHNSON & JOHNSON GIVER DOLLARSTYRKEN SKYLD FOR ENDNU EN NEDJUSTERING

Johnson & Johnson har trimmet resultatprognosen for hele året for andet kvartal i træk, da en styrkelse af dollar reducerer salget uden for USA. (JOHNSON & JOHNSON BLAMES US DOLLAR STRENGTH FOR SECOND CUT IN PROFIT OUTLOOK)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

AMAZON SAGSØGER FACEBOOK-GRUPPEADMINISTRATORER FOR FALSKE ANMELDELSER

Amazon hævder, at unavngivne personer har brugt mere end 10.000 Facebook-grupper til at koordinere vildledende anmeldelser i bytte for gratis produkter eller penge. (AMAZON SUES FACEBOOK GROUP ADMINISTRATORS OVER FAKE REVIEWS)

BOEING SÆLGER FEM 787 DREAMLINERS TIL FLYUDLEJER UNDER AIR SHOW

Boeing har solgt yderligere fem 787 Dreamliner-fly til leasingselskabet Aercap, der er storkunde til wide-body-flyet. (BOEING SELLS FIVE 787 DREAMLINERS TO AIRCRAFT LESSOR IN AIR SHOW BOOST)

FEDERAL RESERVE FORBEREDER SIG PÅ AT HÆVE RENTEN YDERLIGERE 0,75 PCT.POINT

De pengepolitiske beslutningstagere stritter imod 1 pct.points renteforhøjelse på det næste monetære møde trods stigningen i inflationen i juni. (FED PREPARING TO LIFT RATES ANOTHER 0.75 PERCENTAGE POINT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

CENTRALBANK SÆTTER 0,5 PCT.POINT FORHØJELSE PÅ DAGSORDENEN

Bank of England vil overveje en rentestigning på 0,5 pct.point i august, da det frygtes, at Ruslands krig mod Ukraine vil give anledning til yderligere prisstigninger i løbet af vinteren. (BANK TO PUT 0.5 PERCENTAGE POINT RISE ON TABLE, BAILEY SAYS)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

RUSSISK GASSTOP VIL SENDE NOGLE EU-LANDE UD I RECESSION IFØLGE IMF

Den Internationale Valutafon (IMF) advarer om, at en total nedlukning af russisk gasforsyning vil reducere bruttonationalproduktet i de mest sårbare EU-lande med helt op til 6 pct. og få dem til at synke ned i recession. (RUSSIAN GAS SHUTOFF WOULD SEND SOME EU COUNTRIES INTO RECESSION, IMF WARNS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

FULD NATIONALISERING AF EDF FOR 10 MIA. EURO

Den franske regering vil bringe energigiganten EDF tilbage under fuld statskontrol. Der skal afgives et købstilbud til de private aktionærer, der i dag ejer 15,9 pct. af energikoncernen, mens de resterende 84,1 pct. allerede er på statens hænder. (10 MILLIARDEN EURO FÜR EDF-VOLLVERSTAATLICHUNG)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

NYVALGTE CENTRALBANK-BESTYRELSESMEDLEMMER TEGNER MINDRE LEMPELIG CENTRALBANK

Den japanske regering har valgt nye medlemmer til Bank of Japan, og valget ses som forvarsel om et potentielt skifte væk fra stærk monetær lempelse. (JAPANESE GOVERNMENT PICKS NEW BOJ BOARD MEMBERS IN SIGN OF LESS DOVISH CENTRAL BANK)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KØBERE AF HALVFÆRDIGE LEJLIGHEDER MED ETAPEBETALING HAR ØGET RISIKO FOR MISLIGHOLDELSE

Et stigende antal købere af endnu ikke færdigbyggede lejligheder med etapebetalingsordninger risikerer at misligholdelde betalingen, da stigende renter katalyserer faldende ejendomspriser. (MORE BUYERS OF INCOMPLETE FLATS WITH STAGE PAYMENT SCHEMES FACE HIGHER RISK OF DEFAULT AS RISING INTEREST RATES SPUR PRICE FALLS)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

ATLAS COPCO BELØNNES FOR REKORDKVARTAL - TRODS USIKKER FREMTID

Atlas Copcos rekordkvartal var - trods reducerede udsigter og fortsat leveringsproblemer - nok til at sende aktien op. (ATLAS COPCO BELÖNADES FÖR REKORDKVARTALET - TROTS OSÄKER FRAMTID)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

12:55 Citigroup ser europæiske aktier stige tæt på 10 pct. det næste år trods potentiel toldkrig
12:39 Europa/aktier: Sydbank blander sig i europæisk top efter bankkonsolidering
12:16 Spar Nords aktionærer forgyldt i år: Værdien mere end fordoblet inklusive udbytter
12:12 Obligationer/middag: Tøvende handlere ser frem mod ECB-melding torsdag
11:44 Aktier/middag: Spar Nord i fokus efter købstilbud i positivt marked - Vestas under pres
11:33 Spar Nords akionærer forgyldt i år: Værdien mere end fordolbet inklusive udbytter
10:38 Investeringsøkonom ser spændende perspektiver åbne sig med Nykredits opkøb af Spar Nord
10:19 Embla Medical får indledt dækning med "køb" af Intron Health
10:08 Mindre banker løftes af "ret flot" købstilbud på Spar Nord Bank
10:00 Spar Nords bestyrelsesformand ser attraktivt tilbud fra Nykredit
09:53 Saxo Bank: Opkøbsstemning fra Spar Nord-tilbud smitter af på bankaktierne
09:32 Rockwool kaster mere end 700 mio. kr. efter kapacitetsudvidelse i USA
09:22 Aktier/åbning: Positiv åbning Spar Nord løber med opmærksomheden
08:53 Rockwool investerer over 100 mio. dollar i produktion i Mississippi
08:53 Obligationer/åbning: Lille rentehop i venten på ECB melding
08:42 Nykredit vil overtage Spar Nord for 24,7 mia. kr.
08:28 Aktier/tendens: Udsigt til negativ åbning med fokus på Nykredit-bud på Spar Nord
07:52 Amerikansk biotekfirma falder 76 pct. efter droppet fedmestudie
07:50 Boeing har genoptaget sin 737 Max-produktion en måned efter strejke
07:45 Råvarer: Oliepriserne falder på færre bekymringer for ustabilitet i Syrien