Internationale avisuddrag med Grab, Intel og Honda

Udgivet den 14-01-2021  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

ALIBABA, TENCENT OG BAIDU SLIPPER FOR AMERIKANSK INVESTORSORTLISTE

Det amerikanske finansministerium har blokeret et forsøg fra Pentagon og State Department på at sætte nogle af Kinas største teknologivirksomheder på en sortliste, der ville have forbudt amerikanske investorer at eje aktier i selskaberne. (ALIBABA, TENCENT AND BAIDU SPARED FROM US INVESTOR BLACKLIST)

GRAB REJSER 300 MIO. DOLLAR TIL FINANSIEL SERVICEVIRKSOMHED

Den sydøstasiatiske samkørsels- og madleveringsapp Grab, har rejst 300 mio. dollar fra investorer til selskabets finansservice. Grab Financial Group blev udskildt af Grab i 2018 og tilbyder betalinger, kredit og forsikring. (GRAB RAISES $300M FOR ITS FINANCIAL SERVICES BUSINESS)

INTEL ERSTATTER TOPCHEF EFTER EN RÆKKE TILBAGESLAG

Intel erstatter administrerende direktør Bob Swan efter en række produktionsmæssige tilbageslag og konkurrencemæssige fejltagelser, der degraderede Silicon Valley-selskabets status som bedste amerikanske chipmaker. (INTEL REPLACES BOB SWAN AS CHIEF EXECUTIVE AFTER SERIES OF SETBACKS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FACEBOOK VENDTE SIG MOD TRUMP EFTER INTERNE ADVARSELSLAMPER BLINKEDE

Facebook vendte sig mod Trump, efter at interne advarselslamper begyndte at blinke grundet frygt for, at urolighederne i Washington risikerede at stimulere aktivitet på platformen, der kunne udløse mere vold. (FACEBOOK TURNED ON TRUMP AFTER INTERNAL WARNING SIGNS SURGED).

TRAFIKMYNDIGHEDER OPFORDRER TESLA TIL AT TILBAGEKALDE 158.000 KØRETØJER

Føderale tilsynsmyndigheder beder Tesla om at tilbagekalde ca. 158.000 køretøjer på grund af sikkerhedsproblemer. Det udgør en af de største sikkerheds-tilbagekaldelser i elbilproducentens historie. (CAR-SAFETY REGULATORS URGE TESLA TO RECALL AROUND 158,000 VEHICLES)

CONNECTICUT EFTERFORSKER AMAZONS E-BOGFORRETNING

Connecticuts statsadvokat undersøger, om Amazons forretning med visse udgivere er konkurrencebegrænsende. (CONNECTICUT INVESTIGATING AMAZON'S E-BOOK BUSINESS)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

MILLIONER STRØMMER TIL TELEGRAM OG SIGNAL GRUNDET ØGET FRYGT FOR BIG TECH

Krypterede meddelelsestjenester er blevet verdens hotteste apps i løbet af den sidste uge, drevet af voksende frygt for de største teknologivirksomheder og bekymringer om privatlivet. (MILLIONS FLOCK TO TELEGRAM AND SIGNAL AS FEARS GROW OVER BIG TECH)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

LAGARDE OPFORDRER TIL GLOBAL REGULERING AF BITCOIN

Topchef i Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde mener, at Bitcoin er et "mystisk aktiv", der bruges til hvidvaskning af penge, samt at der er behov for global regulering af kryptovalutaen. ECB-chefen var utvetydig i sin kritik. (LAGARDE CALLS FOR GLOBAL REGULATION OF BITCOIN)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

DEBENHAMS LUKKER SEKS BUTIKKER INKLUSIVE OXFORD STREET

Debenhams Oxford Street-butik i London og fem andre filialer åbner ikke igen efter den aktuelle nedlukning grundet coronavirus. Stormagasinkæden, som er under afvikling, lukker også butikker i Portsmouth, Staines, Harrogate, Weymouth og Worcester permanent. (DEBENHAMS TO SHUT SIX STORES INCLUDING OXFORD STREET FLAGSHIP).

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

HONDA STOPPER BRITISK BILPRODUKTION PÅ GRUND AF COVID-19-RELATEREDE LEVERINGSPROBLEMER

Honda stopper den britiske bilproduktion på grund af covid-19-relaterede leveringsproblemer. Honda stoppede også bilproduktionen i nogle dage i december, da de store containerhavne kæmpede for at klare forstyrrelser forårsaget af covid-19. (HONDA TO PAUSE U.K. CAR OUTPUT DUE TO COVID-19-RELATED SUPPLY ISSUES)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

TESLA-RIVAL XPENG SER SELVSTYRENDE OPDATERING KOMME TIL KINESISK NYTÅR

Xpengs masseproducerede model P7 sportssedan vil få en total opdatering inden det kinesiske nytår til niveau 3 inden for selvstyrende teknologi. (TESLA RIVAL XPENG SAYS AUTONOMOUS DRIVING UPDATE COMING FOR LUNAR NEW YEAR)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Relaterede nyheder