Internationale avisuddrag med Huawei, Amazon og Mitsubishi Motors

Udgivet den 24-05-2019  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

TRUMP ÅBNER DØR FOR AT INKLUDERE HUAWEI I KINESISK HANDELSAFTALE

Præsident Donald Trump betegner den kinesiske telegigant Huawei som "meget farlig", men vil alligevel kunne "inkludere" selskabet i en handelsaftale. (TRUMP OPENS DOOR TO INCLUDING HUAWEI IN CHINA TRADE DEAL)

FACEBOOK FJERNEDE 2,2 MIA. FALSKE KONTI I FØRSTE KVARTAL

Facebook har fjernet 2,2 mia. falske konti i første kvartal, hvilket blot er lidt mindre end det samlede antal månedlige aktive brugere. Det er et tegn på, at det sociale medienetværks kamp mod misbrug langt fra er ovre. (FACEBOOK REMOVED 2.2BN FAKE ACCOUNTS IN FIRST QUARTER)

GOOGLE KØBER NEW YORK-BYGNING TIL 100 GANGE 1996-PRIS

Google har købt en historisk bygning i Manhattans Meatpacking District for 600 mio. dollar. Det er hundrede gange mere, end den blev solgt for i 1996. Aftalen afspejler teknologiselskabets voksende aftryk på New York City. (GOOGLE TO BUY NEW YORK BUILDING FOR 100 TIMES 1996 PRICE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FACEBOOK BEGRÆNSER INCITAMENTER TIL AT SÆLGE POLITISKE ANNONCER OP TIL 2020-VALGET

Facebook er stoppet med at betale provisioner til medarbejdere, der sælger politiske annoncer, mens det overvejes, hvordan selskabet engagerer sig i kampagner forud for valget i 2020. Det, som engang blev set som et vækstområde, er endt som et problem. (FACEBOOK CURBS INCENTIVES TO SELL POLITICAL ADS AHEAD OF 2020 ELECTION)

DOMMER SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED TROVÆRDIGHEDEN AF QUALCOMM-LEDELSENS FORKLARING

Ugens retsafgørelse, der gik mod Qualcomm, var mere end et forretningsmæssigt tilbageslag. Dommen kom med en anklage mod chipgigantens topledere for manglende troværdighed. (JUDGE KNOCKS CREDIBILITY OF QUALCOMM EXECUTIVES IN TRIAL TESTIMONY)

INTUIT ØGER FORVENTNINGER TRODS TURBOTAX-UNDERSØGELSE

Softwareselskabet Intuit har øget årsforventningerne efter stærke resultater i det seneste kvartal. Det er på af trods af en verserende undersøgelse af koncernens forretningspraksis i selskabets TurboTax-skattesoftwareenhed. (INTUIT RAISES OUTLOOK AMID TURBOTAX SCRUTINY)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

DET BLIVER SVÆRT AT OPNÅ GLOBAL KONSENSUS FOR AT FÅ BOEING 737 MAX OP AT FLYVE IGEN

Det bliver svært at opnå global konsensus, der kan få Boeing 737 MAX op at flyve igen. Det springende punkt er supplerende træning for piloterne i simulator. Hvis træning er påkrævet, vil flyene forblive på jorden længere end forventet. (TO GET BOEING 737 MAX FLYING, GLOBAL CONSENSUS WILL BE HARD)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

TIDEN DEFINITIVT UDLØBET FOR THERESA MAY

Theresa May vil træde tilbage som konservatives leder i dag og bane vejen for en ny premierminister i slutningen af juli. Det sker efter efter et møde med formanden for 1922 Committee of Tory Backbenchers, Sir Graham Brady. (TIME FINALLY RUNS OUT FOR THERESA MAY)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

THERESA MAYS SKÆBNESDAG KOM EFTER AT JEREMY HUNT TRAK STØTTE TIL BREXITAFTALE

Theresa May står endeligt ansigt til ansigt med skæbnen fredag, efter at finansminister Jeremy Hunt har trukket sin støtte til Mays brexit-aftale. (THERESA MAY'S DAY OF DESTINY ARRIVES AFTER JEREMY HUNT WITHDRAWS SUPPORT FOR BREXIT BILL)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

BOSCH SKAL BETALE BØDE PÅ 90 MIO. EURO

Bosch er i centrum i stort set alle emissionsskandaler de seneste år, og selskabet skal nu betale en bøde på 90 mio. euro for uagtsom overtrædelse af tilsynspligten. Siden 2008 har Bosch leveret 17 mio. motorkontrolenheder og doseringsstyringsenheder til forskellige bilfabrikanter. (BOSCH MUSS 90 MILLIONEN EURO BUßGELD ZAHLEN)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

USA OG KINA STRAMMER STANDPUNKTERNE OMKRING HUAWEI I INTENSIVERET TEKNOLOGI-KRIG

USA og Kina har strammet deres standpunkter omkring Huawei. Washington afviser beskyldninger om "mobning" og anklager den kinesiske teknologigigant for at bortforklare bånd til regeringen i Beijing. (U.S., CHINA HARDEN THEIR STANDS ON HUAWEI AS TECH WAR INTENSIFIES)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder