Internationale avisuddrag med Intel, Ebay og Airbus

Udgivet den 22-06-2018  |  kl. 06:41  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

AMERIKANSKE BANKER KLARE FØRSTE RUNDE AF FED-STRESSTEST

Amerikanske bankers håb om at uddele rekordudbytte til aktionærerne i løbet af det kommende år blev styrket, da branchen klarede første runde af stresstesten fra Federal Reserve - Selv om Goldman Sachs og Morgan Stanley scorede laveste acceptable niveau på nøgleformel for finansiel styrke. (US BANKS CLEAR FIRST ROUND OF FED STRESS TESTS)

BEIJING TRÆKKER UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER IND I AMERIKANSK HANDELSKRIG

Omkring 20 topchefer i multinationale selskaber, herunder repræsentanter fra flere amerikanske virksomheder, mødtes med den kinesiske præsident Xi og topembedsmænd i mere end en time torsdag. Xi tog afstand fra protektionisme og gav udtryk for fordelene ved Kinas "One Belt, One Road"-program og landets investeringsmiljø. (BEIJING WOOS FOREIGN BUSINESSES AS US TRADE WAR LOOMS)

HØJESTERETS DOM I USA TRYNER E-HANDELS-DETAILHANDLERE

Detailhandlere sikrede sig en stor sejr over onlinerivaler torsdag, da den amerikanske højesteret gik imod en afgørelse, der havde gjort det muligt for mange e-handelsforhandlere at undgå at opkræve moms fra kunder. Amerikanske stater har nu ret til at opkræve moms af salg på internettet, selv om detailhandleren ikke har en butik eller et lager på deres geografiske område. (US SUPREME COURT RULING DELIVERS BLOW TO ECOMMERCE RETAILERS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

STORE BANKER KLARER FEDS STRESSTEST

Federal Reserve vurderer, at de største amerikanske banker er sunde nok til at modstå en alvorlig økonomisk tilbagegang. Stresstesten for de 35 største finansselskaber, som sidder på 80 pct. af aktiverne i banker, som opererer i USA, viser, at firmaerne er "stærkt kapitaliserede" og vil opretholde tilstrækkelige kapitalniveauer under alvorligt ugunstige forhold. (BIG BANKS CLEAR FED'S STRESS TESTS)

TOPCHEFERS RELATIONSSTRIDIGHEDER STOD MELLEM COMCAST OG FOX

Spændinger mellem Comcast-topchef Brian Roberts og 21st Century Fox's Rupert Murdoch har kompliceret Comcasts overtagelse. Mens Comcasts administrerende direktør troede han var tæt på sit livs handel, udsatte Fox telefonsamtaler og undlod at dele de lovede data om virksomheden. (TWO TITANS' ROCKY RELATIONSHIP STANDS BETWEEN COMCAST AND FOX)

INTEL-TOPCHEF TRÆDER TILBAGE PÅ GRUND AF FORHOLD TIL ANSAT

Intel oplyser, at koncernens administrerende direktør, Brian Krzanich, er trådt tilbage efter at have overtrådt virksomhedens personalepolitik ved at have et forhold til en kollega. Det er en af de mest fremtrædende direktører, der mister sit job i en æra med større fokus på arbejdspladsernes adfærd. (INTEL CEO RESIGNS OVER RELATIONSHIP)

FEJL I CRUISE CONTROL GIVER FIAT CHRYSLER FØRSTEPLADS I TILBAGEKALDELSE

Den italiensk-amerikanske bilproducent Fiat Chrysler Automobiles tilbagekalder mere end fem millioner køretøjer, for at afhjælpe en fejl der kan forhindre førerne i at slå cruise controlen fra. Fejlen risikerer at få et køretøj til at fastholde en indstillet hastighed, selv om bilisten træder på bremsen eller manuelt slukker for fartpiloten. (CRUISEKONTROL GLITCH MAKES FIAT CHRYSLER NO. 1 IN RECALLS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

HØJESTERETS UDBREDER MOMS TIL E-HANDEL

Den amerikanske højesteret lukkede torsdag et smuthul, da det blev fastslået, at internetforhandlere kan blive pålagt at opkræve moms selv i stater, hvor de ikke har fysisk tilstedeværelse. (SUPREME COURT WIDENS REACH OF SALES TAXES IN E-COMMERCE)

EUROPA SLÅR IGEN MOD TRUMP-TARIFFER OG ESKALERER DEN GLOBALE HANDELSKRIG

Den Europæiske Union slår igen mod Trump-regeringens toldtakster og lægger straftold på en række amerikanske produkter som bourbon, motorcykler og appelsinjuice, der er målrettet mod præsident Trumps politiske base i svingstaterne. Det europæiske modangreb på 3,2 mia. dollar er et svar på amerikansk told på stål og aluminium, og det føjer endnu en front til den handelskrig, der har ramt USA's allierede rundt omkring i verden. (EUROPE STRIKES BACK AGAINST TRUMP TARIFFS AS GLOBAL TRADE WAR ESCALATES)

CHANEL OFFENTLIGGØR REGNSKAB FOR FØRSTE GANG I 108 ÅR

Chanel, der blev grundlagt af i Paris i 1910, har for første gang i selskabets 108-årige historie offentliggjort finansielle resultater. Samtidig løftedes sløret for en omorganisering, der vil bringe alle koncernens forskellige virksomheder under ét tag. (CHANEL PUBLISHES ANNUAL RESULTS FOR FIRST TIME IN 108 YEARS)

SOUTH CHINA MORNING POST (WWW.SCMP.COM)

ZTE-ARBEJDE MED AT ERSTATTE LEDELSEN GÅR FREMAD UNDER HØJ FORTROLIGHED MENS AMERIKANSKE SENATORER SÆTTER SPØRGSMÅL VED AFTALEN

Det hold på tre personer, der har til opgave at overvåge gennemførelsen af ZTE's aftale med den amerikanske regering, arbejder under høj fortrolighed og stor hemmeligholdelse, efter at virksomheden har instrueret alle ansatte - selv ledende medarbejdere - om at holde sig væk fra det arbejde, der kan afgøre virksomhedens skæbne. (ZTE TEAM PRESSES AHEAD UNDER HIGH SECRECY TO REPLACE MANAGEMENT AS US SENATORS QUESTION SETTLEMENT)

KINESISKE YUAN SVÆKKES FOR SJETTE DAG I TRÆK, OG ER DROPPET 2 PCT. PÅ EN UGE MIDT I ESKALERINGEN AF HANDELSKRIGEN MELLEM USA OG KINA

Den kinesiske yuan er svækket 2 pct. mod amerikanske dollar i den forløbne uge og faldt i den sjette handelssession i træk torsdag eftermiddag. Handelskrigen fortsatte med at veje på stemningen, hvilket har givet anledning til rygter om, at People's Bank of China (PBOC) vil gribe ind for at stabilisere valutaen. (CHINESE YUAN EASES FOR SIXTH STRAIGHT SESSION, SLIDING 2 PER CENT IN A WEEK AMID DEEPENING US-CHINA TRADE WAR)

THE TIMES (WWW.THETIMES.COM)

AIRBUS FORBEREDER AT FLYTTE FRA STORBRITANNIEN GRUNDET BREXIT

Det europæiske luftfartsselskab Airbus er den første store producent til at trække investeringer ud af Storbritannien efter at have tabt tålmodigheden med Theresa Mays strandede brexit-forhandlinger. Airbus forbereder sig på at opgive planer om at bygge flyvinger på de britiske fabrikker og i stedet flytte produktionen til Kina, USA eller andre steder i Europa. (AIRBUS PREPARES TO MOVE BUSINESS FROM BRITAIN OVER BREXIT FEARS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

BANK OF ENGLAND FÅR NYE MAGTBEFØJELSER, DA FINANSMINISTER INSISTERER PÅ, AT STORBRITANNIEN IKKE VIL BØJE SIG FOR REGLER FRA BRUXELLES

Bank of England er blevet overdraget store nye beføjelser til at pumpe penge i Storbritanniens banker uden at inddrage finansministeriet. Finansminister Philip Hammond giver centralbanken ekstra 1,2 mia. pund i en kapitaltilførsel, som embedsmænd derefter kan udnytte til udlån på over 750 mia. pund. (BANK OF ENGLAND TO GET SWEEPING NEW POWERS AS CHANCELLOR SAYS UK WILL NOT BE A RULE-TAKER FROM BRUSSELS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

EUROZONEN INDGÅR AFTALER DER BRINGE GRÆKENLAND UD AF FINANSKRISEN

Eurozones lande har aftalt de endelige elementer i en plan, der skal få Grækenland ud af landets otteårige redningsprogram og gøre den massive gæld mere håndterbar. Finansministrene fra de 19 nationer nåede et overraskende svært kompromis efter forhandlingerne strakte sig til fredag morgen. (EUROZONE AGREES DEAL TO BRING GREECE OUT OF FINANCIAL CRISIS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

EBAY OG ETSY AKTIER FALDER EFTER AMERIKANSK HØJESTERETSAFGØRELSE OM ONLINE-KUNDERS MOMS-BETALING

Aktierne i Ebay og Etsy faldt torsdag efter, at USA's højesteret banede vejen for at delstaterne kan pålægge salgsafgift på online salg. Etsy faldt 2,6 pct., og Ebay droppede 1,3 pct. efter nyheden, der fjernede 630 mio. dollar fra de to selskabers samlede værdi. (EBAY AND ETSY SHARES FALL AFTER US SUPREME COURT RULES STATES CAN MAKE ONLINE SHOPPERS PAY SALES TAX)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

SAS KAN FORDOBLE SIN MARKEDSVÆRDI

SAS' markedsværdi på 7 mia. svenske kr. er latterlig lav, og hovedårsagen er dårlige majoritetsejere. Det bedste ville være, hvis de forlod selskabet, men der er også andre tiltag, som ville opdatere selskabets værdi. (SÅ KAN SAS DUBBLA SITT BÖRSVÄRDE)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

KRAFTIGT KURSFALD I TELENOR-DATTER

Aktiekursen for den thailandske mobilvirksomhed Total Access Communication (DTAC), der er kontrolleret af Telenor, faldt 11,6 pct. torsdag. DTAC har afvist at deltage i en ny auktionsrunde for tildeling af nyt spektrum på 4G mobilnettet. Siden sidste efterår er aktiekursen faldet med 35 pct., mens Telenor-aktien er uændret i samme periode. (KRAFTIG KURSFALL FOR TELENOR-DATTER)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal
09:10 Aktier/åbning: DSV's driftsskuffelse gør ondt - aktien trækker C25 ned
09:10 Fransk NKT-konkurrent rammer plet med omsætningen i første kvartal
09:01 Nordea ser solid fremgang for dansk økonomi og spår lavere renter
08:50 Zealand Pharma får gevaldigt kursmålsløft hos Nordea
08:43 Obligationer/åbning: Renterne stiger fra start efter amerikansk vending
08:31 DSV OVERBLIK Q1: Lavere priser på fragt rammer driftsindtjeningen
08:25 DSV-aktien kan falde lidt fra start men positivt med stigende volumener og markedsandele
08:23 Carlsbergs store hollandske rival vokser mere end ventet
08:01 Aktier/tendens: DSV og banker i fokus på regnskabstung dag med positive fortegn
08:00 Skoleområdet udgør 16 pct af de kommunale driftsudgifter
07:48 Ringkjøbing Landbobank OVERBLIK Q1: Nettoresultat lander over analytikerforventning
07:41 DSV starter tilbagekøbsprogram på 1000 mio. kr.
07:23 Råvarer: Oliepriserne stiger onsdag efter uventet fald i de amerikanske olielagre
06:56 Obligationer/tendens: Renterne ses stige igen efter vending i USA
06:38 Asien: Solide stigninger efter hop i amerikanske tech-aktier