Internationale avisuddrag med Johnson & Johnson, Peloton og Kuaishou

Udgivet den 05-02-2021  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

JOHNSON & JOHNSON SØGER AMERIKANSK GODKENDELSE AF COVID-19 VACCINE

Johnson & Johnson har indgivet ansøgning om tilladelse til nødbrug af en covid-19-vaccine til FDA, hvilket bringer virksomheden et skridt tættere på at få den første enkelt-stiksvaccine distribueret i USA. (JOHNSON & JOHNSON SEEKS US AUTHORISATION FOR COVID-19 VACCINE)

CHIPMANGEL KAN REDUCERE FORDS INDTJENING MED 2,5 MIA. DOLLAR

Den verdensomspændende mangel på halvledere tvinger Ford til at nedskære produktionen i næste uge på to fabrikker, der fremstiller koncernens bedst sælgende F-150 pickup. (FORD SAYS CHIP SHORTAGE COULD KNOCK $2.5BN FROM EARNINGS)

CVC FORHANDLER OM KØB AF ANDEL I SAN ANTONIO SPURS

CVC Capital Partners er i forhandlinger om at købe en minoritetsandel i San Antonio Spurs til en samlet værdiansættelse på ca. 1,3 mia. dollar. Det signalerer, hvordan private equity er klar til at omforme ejerskabsstrukturerne for National Basketball Association-franchise. (CVC IN TALKS TO BUY STAKE IN SAN ANTONIO SPURS AT $1.3BN VALUATION)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

SNAP OG PINTEREST NOTERER STÆRK BRUGERVÆKST

De sociale platforme Snap og Pinterest fik flere millioner nye brugere end forventet i det seneste kvartal, hvilket viser en stærk vækst i brugen af sociale medier under covid-19-pandemien. (SNAP, PINTEREST LOG STRONG USER GROWTH)

PELOTON TRÆKKER I BREMSEN FOR AT LØSE LEVERINGSPROBLEMER

Peloton Interactive vil forsinke den amerikanske lancering af et meget imødeset nyt løbebånd og begynde at sende træningsudstyr med fly i et forsøg på at lette de store leveringsforsinkelser på det eksterne træningsudstyr. (PELOTON TAPS BRAKES TO FIX DELIVERY WOES)

T-MOBILE ADVARER INVESTORER OM ØGEDE OMKOSTNINGER TIL INTEGRATION AF SPRINT

T-Mobiles næsten et år gamle fusion med Sprint Corp. vil give det kombinerede selskab flere omkostninger i år, i takt med at flere abonnenter presses ind i et enkelt netværk. (T-MOBILE WARNS INVESTORS OF MORE COSTS AHEAD AS IT DIGESTS SPRINT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

UNILEVERS STRATEGI IMPONERER LANGT FRA

Unilevers forsøg på at "skærpe" strategien midt i en periode med træg vækst imponerede ikke investorerne torsdag. Aktien faldt til et ni-måneders lavpunkt, på trods af at koncernen genindførte det underliggende salgsvækstmål fra før pandemien på 3-5 pct. (UNILEVER'S STRATEGY FAILS TO IMPRESS)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

BANKERNE SKAL FORBEREDE SIG PÅ NEGATIVE RENTER

Bank of England har bedt forretningsbankerne om at være klar til at indføre negative renter inden for seks måneder, hvis den britiske økonomi tager yderligere dyk og potentielt rammer millioner af hårdt pressede familier. (BANKS TOLD TO PREPARE FOR NEGATIVE RATES)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BRITISK SALG AF NYE BILER FALDT 40 PCT. I JANUAR GRUNDET NEDLUKNING

Der blev solgt lidt over 90.000 nye biler i Storbritannien i den sløveste januar i mere end 50 år. (UK NEW CAR SALES FALL 40% IN JANUARY AS LOCKDOWN BITES)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

LUFTHANSA TILBAGEBETALER CORONA-STATSLÅN

Virusmutationer og rejsebegrænsninger gør det vanskeligt for flyindustrien at komme ud af krisen. Men takket være investorernes opbakning er Lufthansa mindre afhængig af statsstøtte. (LUFTHANSA ZAHLT KFW-STAATSKREDIT ZURÜCK)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

JAPANSKE SUMITOMO DROPPER AMERIKANSK SKIFEROLIE FOR AT FREMME OMSTRUKTURERING

Konglomeratet Sumitomo Corp. har trukket sig ud af den amerikanske skiferolie- og gasvirksomhed for at reducere omkostningerne og fortsætte med strukturreformer. Koncernen har solgt hele andelen i et skiferolieprojekt i Texas til et amerikansk olieudviklingsselskab. (JAPAN'S SUMITOMO EXITS U.S. SHALE OIL BUSINESS TO PROMOTE RESTRUCTURING)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KUAISHOU-AKTIEN NÆSTEN TREDOBLEDES I BANEBRYDENDE HONGKONG-NOTERING

Detailinvestorer har satset seriøse beløb på en af verdens mest efterspurgte teknologiselskaber i år og med 1280 mia. HK-dollar overtegnet børsintroduktionen af Kuaishou 1200 gange. Aktien næste tredobledes på første handelsdag. (KUAISHOU'S SHARES NEARLY TRIPLE IN TRAILBLAZING HONG KONG OFFER)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Relaterede nyheder