Internationale avisuddrag med Starbucks, GE og Debenhams

Udgivet den 14-12-2018  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

THERESA MAY'S FORSØG PÅ AT REDDE BREXITAFTALE AFVIST AF EU-LEDERE

Theresa Mays forsøg på at redde brexit-aftalen kom i alvorlige problemer i Bruxelles i aftes, efter at fortvivlede EU-ledere beskyldte hende for ikke at have noget realistisk forslag, til hvordan hendes plan kan sælges til et fjendtligt britisk parlament. (THERESA MAY'S ATTEMPT TO RESCUE BREXIT DEAL SNUBBED BY EU LEADERS)

INVESTORER SIGNALERER BEKYMRINGER OVER GEAREDE LÅN

Investorerne trækker sig tilbage fra obligationer udstedt på baggrund af risikofyldte virksomhedslån. Det øger presset på stærkt gældstyngede virksomheder, der har haft let adgang til gearede lån de seneste år. (INVESTORS SIGNAL CONCERNS WITH LEVERAGED LOANS)

UBER SKAL LEVERE STARBUCKS

Starbucks samarbejder med Uber om at tilbyde levering af kaffe fra 2000 amerikanske forretninger i lyset af faldende forventninger til langsigtet indtjeningsvækst. Det skal øge salget på hjemmemarkedet. (UBER TO START DELIVERING STARBUCKS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

APPLE PLANLÆGGER MILLIARD-INVESTERING I TEXAS CAMPUS I BØLGE AF NYE LOKALITETER

Apple planlægger at investere 1 mia. dollar i at opbygge en ny campus i Austin, Texas. Det kan skabe 15.000 job i virksomhedens forsøg på at opfylde løfter om at øge bidraget til USA's økonomi. (APPLE PLANS BILLION-DOLLAR TEXAS CAMPUS IN WAVE OF NEW SITES)

TRUMPS INDSÆTTELSESUDGIFTER OG DONATIONER UNDERSØGES

En føderal kulegravning ser på, om Trump's indsættelses-udvalg misbrugte midler, og om de største donorer gav penge mod at få adgang til administrationen. (TRUMP INAUGURATION SPENDING, DONATIONS UNDER INVESTIGATION)

GE VIL SÆLGE EN DEL AF DEN DIGITALE VIRKSOMHED

General Electric har indgået en aftale om at sælge en del af GE Digital-forretningen og udskille resten i et separat selskab, da konglomeratet indsnævrer sit fokus og nedskalerer softwareambitionerne. (GE TO SELL PART OF DIGITAL BUSINESS)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

EU YDMYGER MAY MED AFSLAG PÅ AT ÆNDRE AFTALE

Theresa May blev ydmyget af europæiske toppolitikere, der afviste yderligere indrømmelser for at få brexit-aftalen gennem det britiske parlament. Frankrig og Irland førte an i at finde frem til en kompromisaftale, der ville have givet premierministeren "politiske og juridiske forsikringer" om, at Storbritannien ikke vil blive fanget i et tids-ubestemt irsk bagstop. (EU HUMILIATES MAY WITH REFUSAL TO BUDGE ON DEAL)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

MIKE ASHLEY LANGER UD EFTER DEBENHAMS EFTER AT KÆDEN AFVISER KAPITALINJEKTION

Sports Directs topchef, Mike Ashley, ringer med alarmklokken for Debenhams overlevelse efter afsløring af, at han tilbød den problemramte detailhandler et 40 mio. pund lån til at "redde" virksomheden mod at få 10 pct. af aktierne. (MIKE ASHLEY LAUNCHES EXTRAORDINARY ATTACK ON DEBENHAMS AFTER CHAIN REJECTS CASH INJECTION)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

INGEN PANIK HOS BMW

De tyske bilproducenter reagerede roligt på en afgørelse fra EU-domstolen, efter at EU-Kommissionen besluttede at "lette" nitrogenoxidgrænserne for Euro 6 diesel. Domstolen klassificerede ikke emissionskravene som ulovlige, men kun den måde, hvorpå de blev indført på. Dommens konkrete indflydelse er derfor helt åben. (KEINE PANIK BEI BMW)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

HUAWEI INDEFRYSER ORDRER FRA JAPANSK LEVERANDØR EFTER CFO ARRESTATION

Alle ordrer på industrirobotter fra Japanske Yaskawa Electric Corp., der er storleverandør til Huaweis smartphone- og telekommunikationsudstyr, er indefrosset efter arrestationen af Huaweis CFO i Canada. (HUAWEI FREEZES ORDERS FROM JAPAN SUPPLIER AFTER CFO ARREST)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

EUROPA-PARLAMENTET STEMMER FOR DIGITAL SKAT

Verdens 150 største digitale virksomheder skal betale 3 pct. i afgift på deres salg i Europa, hvis de valgte EU-parlamentarikere kan bestemme. Men forslaget kan stadig løbe ud i sandet. (EU-PARLAMENTET RÖSTAR JA TILL DIGITALSKATTEN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯