Internationale avisuddrag med Total, Facebook og Huawei

Udgivet den 17-05-2018  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

TOTAL ADVARER OM IRAN-TILBAGETRÆKNING HVIS AMERIKANSK SANKTIONSTRUSSEL BESTÅR

Total, der er den største udenlandske investor i Irans energisektor, vil trække sig ud af landet, medmindre selskabet kan beskyttes mod amerikanske sanktioner efter amerikansk tilbagetrækning fra atomaftalen. Totals beslutning er et betydeligt tilbageslag for det europæiske forsøg på at holde Iran-aftalen i live uden USA. (TOTAL WARNS OF IRAN PULLOUT OVER US SANCTIONS THREAT)

FRANKLIN TEMPLETON KØBER ARGENTINSKE OBLIGATIONER FOR 2,25 MIA. DOLLAR

Kapitalforvalteren Franklin Templeton kom Argentina til hjælp og lånte Buenos Aires mere end 2,25 mia. dollar i en diskret kontant-infusion, der minder om obligationsfondens støtte til Irland i kølvandet på eurozonekrisen. Fonden aftog mere end tre fjerdedele af de 73 mia. peso (3 mia. dollar) af de argentinske statsobligationer, der blev solgt tirsdag på foranledning af Franklin Templeton. (FRANKLIN TEMPLETON BUYS $2.25BN IN ARGENTINE BONDS)

TRUMPS FINANSIELLE OPLYSNINGER VISER COHEN BLEV REFUNDERET

Finansielle oplysninger fra USA's præsident Donald Trump offentliggjort onsdag viser, at Trump refunderede advokaten Michael Cohen et beløb på over 100.000 dollar sidste år. Tallene afslører ikke, hvad udgifterne dækker over, men falder sammen med kontroverser over en betaling fra Cohen på 130.000 dollar til pornoskuespilleren Stephanie Clifford, der siger, at hun havde en affære med Trump. (TRUMP FINANCIAL DISCLOSURES SHOW COHEN REIMBURSEMENT)

USA NEDTONER NORDKOREANSKE TRUSLER OM AT TRÆKKE SIG FRA TOPMØDE

Det Hvide Hus har nedtonet trusler fra Nordkorea, om at landet vil trække sig fra det planlagte topmøde, hvis Washington fortsætter med at presse Pyongyang til "ensidigt" at opgive sit atomvåbenprogram. (US BRUSHES OFF NORTH KOREAN THREATS TO PULL OUT OF SUMMIT)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

US NEDTONER PYONGYANGS SKARPE RETORIK OG FORTSÆTTERR MED PLANLÆGNING AF TOPMØDE

Præsident Donald Trump planlægger ifølge amerikanske embedsmænd fortsat at holde topmøde i Singapore med Nordkoreas leder Kim Jong-un. Skarpe kommentarer fra en af Pyongyangs seniordiplomater, der kom overraskende for Trumps administration, nedtones, mens Trump og hans talsmænd har afholdt sig fra at gengælde retorikken. (U.S. BRUSHES OFF PYONGYANG'S TOUGH TALK, PROCEEDS WITH PLANNING FOR SUMMIT)

TRUMP AFVISER AT DER HAR VÆRET INDGÅET FORHÅNDSAFTALE OM ZTE

Præsident Donald Trump forsøgte onsdag at imødegå kritik af bestræbelserne på at lette de stramme amerikanske sanktioner over for den kinesiske telegigant ZTE. I en række tweets onsdag formiddag skød Trump tilbage mod kritikere, som har anklaget ham for at være blød over for Kina i ZTE-sagen. (TRUMP SAYS 'THERE HAS BEEN NO FOLDING' OVER POSSIBLE ZTE DEAL)

SPILLEFIRMAER KÆMPER OM EKSPANDERE EFTER BEGRÆNSNINGER PÅ SPORTSVÆDDEMÅL ER BORTFALDET

Gamblingfirmaer satser på, at amerikanske sportsvæddemål er det næste store marked, efter at højesteret har fjernet forbuddet mod satsning på sport. Virksomheder på begge sider af Atlanterhavet arbejder på at lancere eller udvide de amerikanske operationer i håb om at få en bid af, hvad der kunne være en multimilliard dollar-industri. (GAMBLING FIRMS RACE TO EXPAND AFTER LIMITS ARE LIFTED ON SPORTS BETTING)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

MARK ZUCKERBERG SKAL MØDES MED EUROPA-PARLAMENTET OM FACEBOOKS DATABRUG

Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, planlægger at mødes med medlemmer af Europa-Parlamentet i næste uge. Det er sidste stop i en omfattende undskyldnings-tur for det sociale netværks misbrug af personoplysninger. Mødet i Bruxelles kommer, mens Facebook står over for massiv offentlig kritik over, hvordan data fra titusinder af brugere blev høstet uden deres samtykke, samt bekymringer over selskabets rolle i valg rundt om i verden. (MARK ZUCKERBERG TO MEET EUROPEAN PARLIAMENT MEMBERS OVER FACEBOOK'S DATA USE)

USA OG KINA OVERVEJER DET UTÆNKELIGE: FULDSTÆNDIGT BRUD

Mens kinesiske top-embedsmænd mødes med præsident Trumps topforhandlere for at afværge en potentiel handelskrig, planlægger visse embedsmænd i begge lande en tid, hvor verdens to største økonomier ikke længere har ret meget brug for hinanden. De ser på en grundlæggende ændring i et handelsforhold, der omfatter mere end 700 mia. dollar i varer og tjenesteydelser. Men et fuldstændigt brud er umulig, anerkendes det fra begge sider. (ON TRADE, THE U.S. AND CHINA CONSIDER THE UNTHINKABLE: BREAKING UP)

WALMART OPSKALERER OG TILBYDER LORD & TAYLOR BRANDS

Lord & Taylor indleder samarbejde med Walmart og opretter online-butik på Walmart.com, der skal tilbyde omkring 125 modemærker som Tommy Bahama, La La Anthony, H Halston og Effy. Begge virksomheder betegner det som en "premium" shoppingdestination, der afspejler Lord & Taylors ønske om at nå et bredere publikum og Walmarts håb om at tiltrække en ny type kunder. (WALMART GOES UPSCALE, OFFERING LORD & TAYLOR BRANDS)

SOUTH CHINA MORNING POST(WWW.SCMP.COM)

HUAWEI ER DET MEST ANSETE KINESISK MÆRKE

Huawei er mere anset end Apple i de kinesiske forbrugeres øjne til trods for deres præference for globale virksomheder. De kinesiske forbrugere mener, at Huawei skiller sig ud fra mængden og er mere ægte end Apple, hvis ry i Kina blev ramt af Foxconn-arbejdsskandalen i 2012. Huawei kom ind på en andenplads efter Intel i undersøgelsen. (HUAWEI IS MOST REPUTED CHINESE BRAND)

PHARMA-AFTALE KAN VISE SIG BLANDT SEKTORENS STØRSTE KONSOLIDERINGER TIL DATO

Hongkong-noterede CR Pharma overtager kontrollen med den statslige rival Jiangzhong som en del af en "langsigtet strategisk samarbejdesaftale" med Jiangxi-regeringen. Formålet er at "fremme udviklingen" i provinsens lægemiddelindustri, mens Kina forsøger at skære ned medicinudgifterne og forbedre kvalitetssikringen. (PHARMA DEAL COULD PROVE AMONG SECTOR'S BIGGEST CONSOLIDATIONS YET)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

STORBRITANNIEN ER PARAT TIL AT FORBLIVE I TOLDUNIONEN UD OVER 2021

Storbritannien vil sige til Bruxelles, at landet er parat til at blive i toldunionen ud over 2021, da ministrene fortsat er fastlåste omkring en fremtidig aftale med EU. Premierministerens brexit-kabinet indgik tidligere på ugen en "bagstopper-aftale" som sidste udvej for at undgå en lukket irsk grænse, efter at have afvist forslag fra Den Europæiske Union. (BRITAIN WILL TELL EU IT IS PREPARED TO STAY TIED TO CUSTOMS UNION BEYOND 2021)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

DONALD TUSK FORDØMMER TRUMPS REGERINGSFØRELSE

Det europæisk råds formand, Donald Tusk, mener, at man ikke længere kan stole på USA efter truslerne om handelskrig. På EU-topmødet i Bulgarien fordømte han USA's tilbagetrækning fra Iran-aftalen og truslen om en transatlantisk handelskrig. "Når man ser på de seneste beslutninger fra præsident Trump, kan nogle endda tænke: Med venner som ham, hvem har så brug for fjender?" ( 'CAPRICIOUS': DONALD TUSK CONDEMNS TRUMP ADMINISTRATION)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

BREXIT: OVERHUSET SEJRER OVER REGERINGEN FOR AT FASTHOLDE EU'S MILJØSTANDARDER EFTER EU-BRUD

Det britiske Overhus har truet regeringen med at vedtage forslag om at opretholde EU's miljøstandarder efter brexit, hvilket påfører Theresa May's exitplaner endnu et nederlag. Overhuset beskyldte regeringen for at bruge brexit til at nedbryde den eksisterende miljøbeskyttelse, der er på plads på grund af Storbritanniens EU-medlemskab, for at erstatte de med en "tandløs efterligning". Det er det 15. nederlag, som Theresa May lider i brexit-forhandlingerne. (BREXIT: LORDS DEFEATS GOVERNMENT TO BACK EU ENVIRONMENTAL STANDARDS AFTER WITHDRAWAL)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

GIGANTISK FILIALDØD I STORBANKERNE

På tre år har de store banker nedlagt en fjerdedel af deres filialer i Sverige. Tendensen er stærkest hos Nordeas, der har halveret antallet af afdelinger. I den modsatte har Handelsbanken i dag næsten lige så mange svenske bankfilialer som de andre tre store banker tilsammen. (GIGANTISK KONTORSDÖD HOS STORBANKERNA)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

SKATTERREFORM FOR FLYBONUSPOINTS OG ANDRE FRYNSEGODE

Flere reagerer på, at regeringen vil give arbejdsgiveren ansvaret for beskatning af flybonuspoint og andre frynsegoder. Statssekretær Jørgen Næsje forsvarer skatteændringer for frynsegoder. (SKATTEENDRING FOR FLYBONUSPOENG OG ANDRE FRYNSEGODER)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:48:02

 
0,00%
 
17:31:01

 
0,02%
 
16:48:02

 
0,00%
 
17:31:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder