Internationale avisuddrag med Twitter, Lyft og Honda

Udgivet den 10-02-2021  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

TWITTER ADVARER OM AT OPBREMSNING I BRUGERVÆKSTEN NÅR PANDEMIBØLGE AFTAGER

Twitters brugervækst lå under forventningerne for andet kvartal i træk, og koncernen advarer om, at den også ville aftage i 2021, når det pandemirelaterede boost forsvinder. (TWITTER WARNS OF SLOWING USER GROWTH AS PANDEMIC SURGE FADES)

INVESTORER ØNSKER IKKE INDBLANDING FRA AMAZON I AMERIKANSKE FAGFORENINGERS INDSATS

Amazon bør holde op med at blande sig i arbejdstagernes bestræbelser på at danne en fagforening inden en afgørende afstemning i Alabama. Det siger en gruppe på mere end 70 af koncernens investorer. (AMAZON MUST NOT INTERFERE WITH US UNION EFFORT, SAY INVESTORS)

CHESAPEAKE ENERGY GENOPSTÅR EFTER KONKURS

Chesapeake Energy, der blev ramt af uroen i den amerikanske skiferindustri sidste år, er genopstået efter en konkurs og lover, at æraen med gældsdrevet forsyningsvækst er forbi. (CHESAPEAKE ENERGY EMERGES FROM BANKRUPTCY)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

LYFT BEGRÆNSER TAB MED AGGRESSIVE OMKOSTNINGSBESPARELSER

Samkørselsselskabet Lyft meldte om et faldende årligt tab på trods af et fald i omsætningen på 35 pct. i kølvandet af pandemiens effekt på efterspørgslen. (LYFT CURBS LOSSES WITH AGGRESSIVE COST CUTS)

SOFTBANK VIL INVESTERE 900 MIO. DOLLAR I PACIFIC BIOSCIENCES

Softbank investerer 900 mio. dollar i gensekventeringsfirmaet Pacific Biosciences i form af konvertibel gæld designet til at hjælpe med at fremskynde kommercialiseringen af virksomhedens teknologi. (SOFTBANK TO MAKE $900 MILLION INVESTMENT IN PACIFIC BIOSCIENCES)

HUAWEI ANLÆGGER AMERIKANSK RETSSAG DER BESTRIDER FIRMAET ER EN SIKKERHEDSTRUSSEL

Den kinesiske telegigant Huawei udfordrer de amerikanske myndigheders vurdering af, at selskabet er en national sikkerhedstrussel. (HUAWEI FILES U.S. LAWSUIT DISPUTING THAT IT IS A SECURITY THREAT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

INVESTORER KAN BREMSE ELON MUSKS TESLA-BITCOIN-SATS

En af de største aktionærer i Tesla vil drøfte at sætte grænser for størrelsen af de sats, som elbilproducenten tager med Bitcoin efter en massiv investering i kryprovalutaen tidligere på ugen. (INVESTORS MAY PUT BRAKES ON ELON MUSK'S BITCOIN SPREES AT TESLA)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

BRITISK VIRKSOMHED KLAR TIL LANCERING AF AI-DREVET COVID-LYNTEST

To britiske virksomheder har slået sig sammen om at udvikle en covid-lyntest, som de hævder er enestående i verden, når den lanceres i marts. Testen er udviklet af Excalibur Healthcare Services og der er integreret software til kunstig intelligens fra teknologivirksomheden Sensyne Health. (BRITISH FIRM READIES LAUNCH OF AI-POWERED RAPID COVID TEST)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

TIDLIGERE HØJESTERETSDOMMER SÆTTER SPØRGSMÅLSTEGN VED BANK OF ENGLAND-CHEFS FORKLARING TIL PARLAMENTSMEDLEMMER

En tidligere højesteretsdommer har offentligt stillet spørgsmålstegn ved den redegørelse, som Bank of Englands topchef gav parlamentsmedlemmer om sammenbruddet i London Capital & Finance (LC&F). (BANK OF ENGLAND CHIEF'S EVIDENCE TO MPS QUESTIONED BY FORMER SENIOR JUDGE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

TUI FIK 813 MIO. EURO I TAB

Rejsegruppen TUIs overlevelse afhænger i høj grad af, at vaccinationerne mod corona skrider frem hurtigt, og at kunderne snart tager på ferie igen. (813 MILLIONEN EURO VERLUST)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

HONDA HÆVER FORVENTNINGERNE TIL HELE ÅRET PÅ TRODS AF MANGEL PÅ AUTOCHIPS

Honda satser på et driftsresultat på 520 mia. yen i det forskudte regnskabsår. Den hidtidige prognose lød på 420 mia. yen. (HONDA RAISES FULL-YEAR PROFIT OUTLOOK DESPITE AUTO CHIP SHORTAGE)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

SF EXPRESS' MODERSELSKAB INVESTERER 2,3 MIA. DOLLAR I KERRY LOGISTICS

SF Holding, der driver SF Express på det kinesiske fastland og i Hongkong, betaler 17,6 mia. hk-dollar kontanter for931.209.117 aktier i Hongkong-noterede Kerry Logistics. (SF EXPRESS PARENT TO ACQUIRE US$2.3 BILLION STAKE IN KERRY LOGISTICS)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Relaterede nyheder