Internationale avisuddrag med Uber, Levi Strauss og Saab

Udgivet den 15-11-2018  |  kl. 06:34  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

MAY KLAR TIL BAGSLAG EFTER SUCCES i VOLDSOMT BREXIT-OPGØR

Premierminister Theresa May vandt kabinettets støtte til en brexitaftale efter mere end fem timers intense forhandlinger, men hendes sejr kommer ikke gratis, og hun står nu over for en politisk kamp for at skubbe planen gennem parlamentet. (MAY BRACED FOR BACKLASH AFTER WINNING FEROCIOUS BREXIT BATTLE)

UBERS INDTÆGTSVÆKST FALDT KRAFTIGT I TREDJE KVARTAL

Ubers omsætningsvækst faldt kraftigt i tredje kvartal, da taxahyre-firmaet fortsatte med at diversificere forretningen med fødevareleverancer, cykler og scootere, før den kommende børsnotering. (UBER'S REVENUE GROWTH SLOWS SHARPLY IN THIRD QUARTER)

LEVI STRAUSS BRINGER JEANS TILBAGE PÅ WALL STREET

Levi Strauss, der står bag de blå jeans, er på vej tilbage på Wall Street. Selskabet planlægger at rejse 600-800 mio. dollar gennem en børsnotering, der vil give selskabet en værdi på mere end 5 mia. dollar. (LEVI STRAUSS LOOKS TO BRING JEANS BACK TO WALL STREET)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

DEN GLOBALE ØKONOMISKE NEDGANG FORVÆRRES

Tegn på en global afmatning er stigende og indikerer en opbremsning i Kina, mens handelsspændinger begynder at bide i en stor del af resten af verden. (GLOBAL ECONOMIC SLOWDOWN DEEPENS)

KINA INDSER AT MULTIHANDELSAFTALER IKKE ER LETTE AT LANDE

Forhandlere, der arbejder på en 16-nationers handelsaftale støttet af Beijing, vurderer, at aftalen ikke vil kunne afsluttes i år. Størrelsen og kompleksiteten af forhandlingerne mellem en række økonomier er årsagen. (CHINA FINDS MULTIPLAYER TRADE DEALS DON'T COME EASY)

MACY'S MELDER OM STÆRK SALGSVÆKST OG HÆVER FORVENTNINGER

Stormagasinkæden Macy kunne fremvise stor salgsvækst i det seneste kvartal, og koncernen øger forventningerne til hele året op til en stærk juleshoppingsæson. (MACY'S REPORTS STRONG SALES GROWTH, RAISES GUIDANCE)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

FACEBOOKS CHEFS KRISEBEKÆMPELSE VAR AT FORSINKE, BENÆGTE OG BORTFORKLARE

En undersøgelse afslører, hvordan det sociale netværk reagerede, da det stod over for en skandale efter den anden - russisk indblanding, datadeling, hadtale. Cheferne Mark Zuckerberg og Sheryl Sandberg fejlede, da kravet om vækst fik dem til at ignorere advarsler og i stedet forsøge at skjule dem. (DELAY, DENY AND DEFLECT: HOW FACEBOOK'S LEADERS FOUGHT THROUGH CRISIS)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

SSE ETABLERER VEDVARENDE ENERGIVIRKSOMHED MENS DETAIL SPIN-OFF-AFTALE VAKLER

Energigiganten SSE fastlægger væksthåb for vindmøller, efter at overskuddet i første halvdel af indeværende år faldt, mens koncernens megafusion med Npower ser tvivlsom ud. (SSE SETS UP RENEWABLE ENERGY BUSINESS AS RETAIL SPIN-OFF DEAL FALTERS)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

BREXIT-KOMPROMIS BINDER BRITERNE TIL EU

Briterne har aftalt standarder, som ifølge Bruxelles ikke kan tilbageføres. Men spørgsmålet er, om kompromisset redder et velordnet Brexit. (DER BREXIT-KOMPROMISS BINDET DIE BRITEN AN DIE EU)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

SOFTBANK TILFØRER ENDNU 3 MIA. DOLLAR TIL WEWORK

Softbank Group fortsætter med at investere i WeWork. Det New York-baserede co-working-selskab har underskrevet en garanti på 3 mia. dollar med Softbank. (SOFTBANK COMMITS ANOTHER $3 BILLION TO WEWORK)

SOUTH CHINA MORNING POST (WWW.SCMP.COM)

BITCOIN FALDER UNDER 6000 DOLLAR I TAKT MED ANDRE KRYPTOVALUTAERS DEROUTE

Bitcoin brød onsdag under nøgle-støtteniveauet 6000 dollar, hvilket sendte en bølge af salg gennem det digitale valutamarked som forlængede den langvarige markedsnedgang, der begyndte tidligt i år. (BITCOIN CRASHES BELOW US$6,000 MARK, AS FELLOW CRYPTOCURRENCIES JOIN THE SLIDE)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

SAAB RISIKERER AT MISTE FINSKE MILLIARDAFTALE

Saab spiller hazard med en lønsom storordre på forsvarssystemer til Finlands nye korvetter. Ifølge Di har Saab besluttet at indsætte egne uprøvede produkter i tilbuddet og dermed bryde med indkøbskravene. (KÄLLOR: SAAB RISKERAR SCHABBLA BORT FINSK MILJARDAFFÄR)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
11/12/18

 
3,14%
 
11/12/18

 
0,50%
 
11/12/18

 
-2,98%
 
11/12/18

 
-3,76%
 
11/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder