Internationale avisuddrag med United Airlines, Facebook og Bayer

Udgivet den 09-07-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

SILICON VALLEY OVERVEJER AT FORLADE HONGKONG

Den nye kinesiske sikkerhedslov, der sigter mod at bringe Hongkongs internet under Beijings kontrol, giver anledning til bekymring i Silicon Valley og mindst et af de store Tech-selskaber overvejer at forlade byen fuldstændigt. (SILICON VALLEY WEIGHS WHETHER TO LEAVE HONG KONG)

UNITED AIRLINES SENDER OPSIGELSESVARSEL TIL 36.000 ANSATTE

United Airlines planlægger at opsige 36.000 medarbejdere, da flyselskabet kæmper med corona-reduceret efterspørgsel på flyrejser. (UNITED AIRLINES TO SEND LAY-OFF WARNINGS TO 36,000 STAFF)

FED TRÆKKER SIG UD AF REPOMARKEDET EFTER 10 MÅNEDER

Den amerikanske centralbanks ti måneder lange indgreb på det kortsigtede pengemarked er slut, efter at banken med succes har tæmmet de stærkt ustabile finansieringsomkostninger, der truede med at forårsage nedbrud i det finansielle system. (FED WITHDRAWS FROM REPO MARKET AFTER 10 MONTHS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

GM'S ANKLAGER MOD FIAT CHRYSLER AFVIST AF FORBUNDSDOMMER

GM har anklaget Fiat Chrysler for at bestikke fagforeningsfolk for at få en konkurrencefordel via lønomkostningerne. Nu har en dommer afvist sagen. (GM'S SUIT AGAINST RIVAL FIAT CHRYSLER QUASHED BY FEDERAL JUDGE)

FACEBOOK GØR ALT FOR LIDT FOR BORGERRETTIGHEDER IFØLGE REVISORER

Facebook har været for langsom til at adressere hadefulde ytringer, misledning af vælgere og andet problematisk indhold på sin platform, ifølge ny rapport. (FACEBOOK IS DOING TOO LITTLE ON CIVIL-RIGHTS CONCERNS, AUDITORS SAY)

BROOKS BROTHERS RAMT AF CASUAL FREDAG OG VIRUS GÅR I BETALINGSSTANDSNING

Den 200 år gamle business-beklædningskoncern, Brooks Brothers, overlevede to verdenskrige og skiftet til afslappet fredagspåklædning. Men selskabet kunne ikke klare coronaviruspandemien og går nu i betalingsstandsning. (BROOKS BROTHERS, HURT BY CASUAL FRIDAY AND VIRUS, FILES FOR BANKRUPTCY)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SWEATSHOP-UNDERSØGELSE GAV IKKE BOOHOO STØTTE

Aktien i Boohoo faldt kraftigt, efter at online-detailforretningen hyrede en topadvokat til at lede en uafhængig undersøgelse af beskyldninger om moderne slaveri i selskabets forsyningskæde. (REVIEW OF SWEATSHOPS NO RELIEF AS BOOHOO SHARES TUMBLE AGAIN)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

FINANSMINISTERS FORBRUGSRUNDE PÅ 30 MIA. PUND KAN SIKRE 2 MIO. JOB

Den britiske finansministers udgiftspakke kan ifølge økonomer sikre op til 2 mio. arbejdspladser, da støtte på op til 30 mia. pund vil forhindre medarbejdere i at blive afskediget og tilskynde virksomheder til at ansætte mere personale. (SUNAK'S 30 BLN. POUNDS SPENDING SPREE SET TO SAVE 2 MIO. JOBS)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

PUBBER ADVARER OM RISIKO FOR LUKNING EFTER MOMSFRITAGELSE EKSKLUDERER ALKOHOL

Tusinder af lokale pubber er i risiko for at lukke, efter at alkohol blev udelukket fra regeringens lovforslag, der sigter på at stimulere hospitality- og fritidssektoren i Storbritannien. (PUBS WARN OF CLOSURE RISK AFTER ALCOHOL VAT CUT EXEMPTION)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

FORLIGSFORSLAG OM BAYERS GLYPHOSAT TRÆKKES TILBAGE

En del af Bayers mere end 10 mia. dollar store glyfosat-forlig handler om fremtidige retssager, men domstolens forslag til en aftale om fremtidige retssager er trukket tilbage. Bayer har gentagne gange understreget vigtigheden af et fuldt forlig. (BAYER ZIEHT ANTRAG ZUM GLYPHOSAT-VERGLEICH ZURÜCK)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

JAPANSKE KONKURSER PÅ ÅRETS HØJESTE NIVEAU I JUNI

Antallet af konkurser forårsaget af Covid-19-epidemien steg til 94 i juni - det højeste månedlige antal nogensinde. (JAPAN'S JUNE BUSINESS FAILURES HIT MONTHLY HIGH FOR THE YEAR)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

KINESISK VAGTHUND ADVARER OM ULOVLIGT FINANSIERET MARGINHANDEL

Det kinesiske finanstilsyn har advaret om finansielle institutioner, som ulovligt finansierer marginhandel, der bar en stor del af skylden for børskrakket i 2015. (CHINA WATCHDOG ISSUES WARNING ABOUT ILLEGALLY FINANCED MARGIN TRADING)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Relaterede nyheder