Investorer og 400.000 offentlige ansatte i USA på pinebænken før jul

Udgivet den 21-12-2018  |  kl. 12:27  |  

Mens usikkerheder relateret til brexit, handelskrig, italienske budgetter og amerikanske renteudsigter den senere tid har bidraget til usikkerhed på finansmarkederne, så kan der nu tilføjes en ekstra dimension af usikkerhed.

Det er den amerikanske præsident Donald Trumps trussel om at lukke del af den offentlige sektor i USA ned fra midnat amerikansk tid.

- Usikkerheden kaster en tyk tåge over de finansielle markeder her få timer før, at julefreden efter planen skulle sænke sig, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar forud for en stillingtagen i Senatet i USA til udgiftspakken.

Et splittet Repræsentanternes Hus godkendte torsdag budget, der skal sikre, at den offentlige sektor kan køre videre.

Sydbank-analytikeren betegner det som yderst tvivlsomt, at Senatet vil godkende udgiftspakken, som indeholder 5,7 mia. dollar til Trumps mexicanske mur, som Senatet tidligere har afvist.

Erfaringerne viser dog, at en nedlukning på ingen måder er en katastrofe for hverken den amerikanske økonomi eller de finansielle markeder, men i kølvandet af den seneste tids bølgegang på de finansielle markeder er al unødig usikkerhed næppe er kærkommen, tilføjer analytikeren.

- Investorerne og 400.000 lukningstruede offentlige ansatte i USA holdes derfor på pinebænken op til jul. 2019 kan byde på mere neglebidning for investorerne, da mange risikofaktorer som handelskrigen og brexit fortsat er uforløste.

- En nedlukning af den offentlige sektor smadrer dog næppe den amerikanske økonomi, men det giver ikke desto mindre hovedbrud for investorerne midt i julefreden, skriver Mathias Rømer Sproegel.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
11:31:01

 
2,45%
 
11:31:01

 
2,11%
 
11:31:01

 
1,96%
 
11:31:01

 
0,83%
 
11:31:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder