ISS sætter turbo på salget

Udgivet den 11-02-2004  |  kl. 09:02  |  

ISS har sat turbo på salgsindsatsen, og i første omgang søger rengørings- og servicegiganten i disse dage 15 nye salgsmedarbejdere, som skal hjælpe med til at nå målet om øget indtjening i 2004. ISS arbejder intenst på at overbevise kunderne om, at de skal købe mere end én serviceydelse, skriver Jyllands-Posten.

- ISS er mest kendt for én ting. Men vi vil helst sælge flere løsninger, og derfor er det i år et erklæret mål, at vi bliver bedre til at kommunikere med kunderne om, hvad vi kan,«siger Lars Folkmann, som siden slutningen af november 2003 har været salgsdirektør i ISS Danmark.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder