Issing-udtalelse skaber forventning om rentenedsættelse

Udgivet den 23-03-2001  |  kl. 09:27  |  

Cheføkonom i ECB, Otmar Issing, sendte i et avisinterview fredag et signal, som kunne fortolkes i retning af, at ECB er begyndt at forberede en rentenedsættelse, muligvis på mødet d. 11. april i styringsrådet. Det skriver AFX.

Indtil denne uge har ECB insisteret på, at afsmitningen på Eurolands økonomi fra afmatningen i den amerikanske økonomi vil være begrænset. Banken har derfor fastholdt renterne til trods for, at Fed har sænket renten med 150 basispoint.

Men Issing's kommentarer markerer et skift i ECB's retorik. Han fortalte Wall Street Journal Europe, at risikoen for en negativ påvirkning af den økonomiske vækst er steget. Samtidig sagde han, at denne tendens er steget gennem de seneste uger, og at usikkerheden er øget.


Udgivet af: NPinvestordk