Italien: Budgetforslag er sendt til EU-Kommissionen

Udgivet den 16-10-2018  |  kl. 07:54  |  

Den italienske regering nåede mandag aften til enighed om et budgetforslag for 2019, der nu er blevet sendt af sted til EU-Kommissionen. Det skriver Bloomberg News.

Tirsdag morgen bekræftede en kilde i EU over for mediet, at udkastet er blevet leveret. Nu har EU én uge til at kigge på forslaget og vurdere, om det er holdbart. Såfremt det indebærer en risiko for, at den italienske økonomi er uholdbar, skal EU inden to uger bede Italien om at kigge på budgettet igen.

Hos Sydbank forventer makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel, at det er sandsynligt, at forslaget sendes retur.

- Den italienske regering nåede i ellevte time at sende sit budgetforslag for 2019 til EU. Vi vurderer, det er sandsynligt, at EU sender budgetforslaget tilbage til Italien og beder om en revurdering af budgettet, skriver han i en analyse.

EU-Kommissionen har ikke tidligere sendt et budgetforslag retur før, skriver Bloomberg News. Onsdag og torsdag er der topmøde i EU, hvor den italienske regeringsleder, Giuseppe Conte, ventes at forsøge at tale sit lands sag.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  macro❯  Eurozonen❯  Italien❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,35%
 
21/05/19

 
6,60%
 
21/05/19

 
3,78%
 
21/05/19

 
3,15%
 
21/05/19

 
1,34%
 
21/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder