Italien: Politisk novice kan blive regeringsleder

Udgivet den 22-05-2018  |  kl. 06:34  |  

Giuseppe Conte er på ingen måde et kendt navn i Italien. Alligevel står den 54-årige juraprofessor til at blive landets kommende premierminister.

I hvert fald hvis det står til de to vindende partier fra det italienske parlamentsvalg i marts, højrefløjspartiet Ligaen og protestpartiet Femstjernebevægelsen.

De har mandag nomineret Giuseppe Conte til posten som premierminister, hvilket nu skal godkendes af den italienske præsident, Sergio Mattarella.

Giuseppe Conte er en politisk novice. Han har ingen politisk erfaring, er ikke medlem af nogle af de to partier, der har nomineret ham, og har aldrig har været valgt ind i parlamentet.

Til gengæld har han en imponerende akademisk karriere bag sig, der har ført ham gennem flere prestigefyldte universiteter. Heriblandt Yale, Cambridge og Sorbonne i Paris.

De to kommende regeringspartiers neutrale kompromis af en leder er dog et ganske overraskende valg, skriver Financial Times.

Han repræsenterer på mange måder det elitære, akademiske og teknokratiske, som særligt den populistiske Femstjernebevægelse i årevis har protesteret mod.

Men der er flere aspekter ved Giuseppe Contes baggrund, der tiltaler de to partier. Eksempelvis har han tidligere udtalt, at hvis han fik muligheden for det, ville han gå i krig mod landets "ubrugelige love".

Og netop et opgør med Italiens indviklede bureaukrati er en kæphest for både Femstjernebevægelsen og Ligaen.

Giuseppe Conte har tidligere sagt, at hans "hjerte bankede for venstrefløjen", men at det siden har ændret sig. Han definerer sig ikke længere inden for de traditionelle politiske fløje, som, mener han, er forældede.

Ifølge The Financial Times vil Giuseppe Contes manglende politiske erfaring og spinkle relation til de to regeringspartier uundgåelig skabe debat om, hvorvidt han vil kunne få tilstrækkelig politisk gennemslagskraft som premierminister.

Valget af Giuseppe Conte kommer efter et længerevarende tovtrækkeri mellem Femstjernebevægelsen og Ligaen, som har trukket regeringsdannelsen i langdrag siden valget i marts.

Først fredag den 19. maj nåede de to partier frem til et fælles regeringsgrundlag.

Trods sin manglende kendis-faktor har Giuseppe Conte et omdømme som en velklædt herre.

Da han første gang blev set med Femstjernebevægelsens leder før parlamentsvalget, var han iført et mørkt jakkesæt med vest, et lilla slips og et lommetørklæde sirligt foldet i brystlommen.

Giuseppe Conte er separeret fra sin kone, som han har en tiårig søn sammen med.

/ritzau/

Ritzau

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/07/19

 
3,78%
 
19/07/19

 
3,58%
 
19/07/19

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,07%
 
19/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder