Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.
Stablecoins bliver ofte fremhævet som en billigere og hurtigere vej til at sende penge på tværs af landegrænser end traditionelle bankoverførsler. Men et nyt forskningsprojekt fra den italienske centralbank, Banca d’Italia, sætter spørgsmålstegn ved den antagelse. Ifølge et “mystery shopping”-forsøg, som medierne CoinDesk og Cointelegraph begge har omtalt, er stablecoin-baserede pengeoverførsler ikke konsekvent billigere end konventionelle metoder, når man medregner alle omkostninger i kæden.
Forskerne bag studiet gennemførte en række simulerede overførsler for at sammenligne den reelle pris og hastighed ved brug af stablecoins over for traditionelle remittance-kanaler. Konklusionen er, at det ikke er selve blockchain-transaktionen, der driver prisen op eller ned – det er de omkringliggende led i processen.
Vekselgebyrer og bankforbindelser slår blockchain-fordelen ihjel
Ifølge Bank of Italys eksperiment er det især vekselgebyrer, valutaspænd (spreads mellem købs- og salgskurs) samt de banker og betalingsplatforme, der skal konvertere kryptovaluta til lokal valuta, som afgør den samlede pris for forbrugeren. CoinDesk citerer forskningen for, at disse faktorer – og ikke selve netværksgebyret på blockchain – står for langt størstedelen af forskellen i omkostninger og afviklingstid mellem forskellige overførselsmetoder.
Cointelegraph bekræfter samme pointe og fremhæver, at det netop er “fiat-konverteringsomkostninger og betalingsinfrastruktur” snarere end selve krypto-teknologien, der forklarer de store udsving i pris og afviklingstid, som forskerne observerede på tværs af de testede korridorer.
Med andre ord: Selvom en stablecoin-transaktion i sig selv kan gennemføres næsten øjeblikkeligt og til en minimal gebyrsats på blockchain-niveau, ryger den potentielle besparelse ofte tabt igen, når pengene skal veksles ind og ud af det traditionelle finansielle system i begge ender af overførslen.
Hvad betyder det for danske investorer og forbrugere?
Resultaterne er interessante for danske investorer, der følger stablecoin-sektoren tæt, ikke mindst i lyset af den stigende regulatoriske interesse for området i både EU og USA. Fortællingen om, at stablecoins vil disrupte den globale remittance-industri og undergrave aktører som Western Union og traditionelle banker, har været en central del af mange stablecoin-projekters investeringscase.
Bank of Italys forskning peger på, at denne fortælling kan være for simpel. Hvis den reelle besparelse for slutbrugeren primært afhænger af, hvor konkurrencedygtige de lokale vekselplatforme og bankforbindelser er – og ikke af selve blockchain-teknologien – så er stablecoins muligvis ikke den game changer for pengeoverførsler, som mange har forudset, medmindre der samtidig sker forbedringer i den underliggende finansielle infrastruktur i modtagerlandene.
For investorer i stablecoin-udstedere og relaterede fintech-selskaber kan konklusionerne fra en anerkendt centralbank som Banca d’Italia få betydning for, hvordan man vurderer det langsigtede vækstpotentiale i remittance-segmentet. Det understreger samtidig, hvor vigtigt det er at se på hele værdikæden – fra digital wallet til lokal kontantudbetaling – frem for udelukkende at fokusere på transaktionsgebyret på selve blockchainen.
En nøgtern stemme i en ellers optimistisk sektor
Studiet fra den italienske centralbank føjer sig til en række af forskningsindsatser fra myndigheder verden over, der forsøger at kortlægge stablecoins’ reelle rolle i det globale betalingslandskab. Mens sektoren fortsat vokser kraftigt, og adskillige lande arbejder på klarere regulering af området, viser Bank of Italys resultater, at teknologiens praktiske fordele for almindelige forbrugere ikke er så entydige, som markedsføringen ofte antyder.
Både CoinDesk og Cointelegraph fremhæver, at forskerne ikke afviser stablecoins som et betalingsmiddel, men snarere peger på, at de reelle gevinster for forbrugerne afhænger af konkurrencen og effektiviteten i de finansielle systemer, som stablecoins i sidste ende skal veksles ind i.
Kilder: CoinDesk, Cointelegraph
