Japan: Detailsalg overrasker positivt i august

Udgivet den 30-09-2022  |  kl. 06:34  |  

Det japanske detailsalg var langt højere end estimeret i august. Det fremgår af data fra de japanske myndigheder i Tokyo fredag morgen.

I forhold til juli var der tale om en fremgang i salget på 1,4 pct. mod økonomernes bud på en salgsfremgang på 0,2 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Ses der på opgørelsen på årsbasis, steg detailsalget i august med 4,1 pct. mod en ventet fremgang på 2,8 pct.

I juli var der en oprevideret salgsfremgang på 0,7 pct. på månedsbasis, mens fremgangen på 2,4 pct. på årsbasis fastholdes.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯