Japan: Detailsalget skuffede klart i oktober
Det japanske detailsalg var langt lavere end estimeret i oktober. Det fremgår af data fra de japanske myndigheder i Tokyo tirsdag morgen.
I forhold til september var der tale om en fremgang i salget på 0,2 pct. mod økonomernes bud på en salgsfremgang på 1,0 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Ses der på opgørelsen på årsbasis, steg detailsalget i oktober 4,3 pct. mod en ventet fremgang på 5,1 pct.
I september var der en oprevideret salgsfremgang på 1,5 pct. på månedsbasis, mens fremgangen på årsbasis opjusteredes til 4,8 pct. Tidligere var der her meldt om stigninger på henholdsvis 1,1 pct. og 4,5 pct.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1166
- næste ›